Midt i sidste uge var jeg på et lynhurtigt julegave-raid i Århus, ikke sådan en hyggetur, bare en rendyrket målrettet handel.
Jeg fik ordnet en masse i løbet af små 4 timer, og slæbte armene lange på vejen tilbage til stationen.
Ind og ud jog jeg af de planlagte butikker, og der blev streget flittigt på den medbragte liste over de forskelliges ønsker, det var dejligt, og alt gik så hurtigt og problemløst at tiden blev rigelig og at følelsen af, at jeg skulle belønne mig selv for god indsats fik lov at vokse sig så stor, at den ikke var til at komme udenom…
Første stop på forkælelsens vej var et smut til Isager, og lidt blev også indkøbt, men det ligger pakket ind og venter på at blive en rigtig gave fra mig til mig, når vi rammer d.24., så derfor afsløres endnu ikke, hvad der kom med fra butikken.
Andet stop var Panduro, og også her er der jo fristelser nok, og jeg ejer nu lækkert papir, bl.a. fra Amy Butler, til masser af både Pigalopper og andre pap-madammer.
Sidste stop blev Ingers på Volden, ja egentlig havde jeg bestemt mig for, at der var blev hældt rigeligt på selvforkælelsen, så jeg bare skulle gå lige forbi, endda uden af kigge ind ad vinduet.
Men den slags er lettere at sige end at gøre, og selvfølgelig trak øjnene nærmest på magnetisk vis over mod ruden, da jeg skridtede gaden af.
Og gud ske lov for det da!!
Inde bag disken kunne jeg nemlig skimte noget, der lignede en Mini blæst op i voksenstørrelse, bare med tre-kvarte ærmer og måske lidt mere svaj. Strikket i noget ret kraftigt uld fra Henrichsens Uldspinderi, på p.5, et lynhurtigt projekt, der var meget klædeligt på.
Maxi-mini’en trak mig ind af døren til butikken, og tja, med ud kom den så i den smukkeste grå, for hvem ville ikke gerne ha’ sig sådan en, der kan varme det øverste af kroppen vinteren igennem.
Jeg ville i alle tilfælde gerne, følte nærmest ikke at jeg kunne leve uden, og det skal jeg så heldigvis heller ikke…
16 Kommentarer
Ja den er skøn. Jeg har også købt den. den skal med til Kina, tænkte at den sådan næsten kunne strikke sig selv alt imens jeg kigger på mine 3 skønheder………
Flot farve.
Uff, pas på med det der papir, der er så meget flot papir man bare må eje, hvis man først begynder at købe, du skulle bare se mit lager – bare lige sådan til orientering, så sælges der også lækkert papir hos grønlykke.com *S*.
Årh, det lyder spændende! 😀
Jeg glæder mig til at se den færdig – eller måske bliver jeg nødt til at gøre et stop i Århus i juleferien.
Glædelig jul 🙂
den glæder jeg mig godt nok til at se….jeg er nemlig ret vild med at strikke mini trøjer…..er pt igang med nr. 4 i baby udgave.
skynd dig at blive færdig så vi kan se din voksen udgave af mini.
malle
Helt aerligt : en maxi-mini hoerer ikke ind under selvforkaelelse ! Det er et stykke toej der skal holde dig varm, saa du ikke fryser, bliver syg og ikke kan passe familien og jobbet ;-))) Familien burde vaere dyb taknemmelig for den omsorg du viser, ved at koebe garn ;-))
Strikkehilsner
Angelika
Der findes ikke noget bedre, end selvforkælelse… og en maximini er lige hvad du trænger, er jeg sikker på 🙂
Fortsat god aften 🙂
Godt køb til en dejlig rejse, Anne, det bliver så skønt for jer!
Ja, Jeanette, det kan hurtigt gribe om sig, men jeg håber, at juledagene samt en hjemlånt lamineringsmaskine kan høvle lidt af stakken 😉
Måske bliver du nødt til at kigge forbi butikken, Birgitte, måske 😉
Jeg skynder mig, Malle, jeg kan slet ikke lade være, desværre er der ikke så meget strikketid i disse dage.
Du er en sveske, Angelika, jeg vil skynde mig at vise din hilsen til Torben, og så satse på, at han vil opfordre mig til at snuppe en mere 😉
Jeg trænger, Liselotte, noget så grusomt, der var ingen vej uden om, vel!
Også god aften til dig.
Uh, hvor du har hygget dig. Det lyder som fire rare timer med lækre sager, der faldt ned i poserne.
Sikke et kup!!!
Jeg prøver at styre min misundelse….., I har altså bare nogle gode butikker derovre i det jyske. Kan du ikke skynde dig at gå i gang med Maximini (jaja, jeg ved du har traaavlt, men måske kunne du starte en lillebitte smule i juleferien?) Jeg er SÅ nysgerrig.
knus
Sanne B
uha Anne, den maxi-mini lyder som et must have. Er det tunika eller cardigan? Glæder mig som alle de andre til at se den færdig. Måske et lille billede fra opskriften?? Tro jeg vil blogge lidt.
Dorte :O)
Uuuuhhhh, for pokker jeg bliver nysgerrig. Det lyder som en temmelig fantastisk model – glæder mig til at se mere.
ØV – Ingers er så langt væk…..
KH Britt
Jeg hyggede mig, Sifka, meget, jeg kan faktisk godt li’ en bytur i eget selskab!
Det var et kup, Sanne, og jeg måtte bare ha’ den med; jeg er startet, og i weekenden kommer jeg meget længere med det, så skal du få den at se…
Der var intet billede på opskriften, Dorte, bare en lille streg-tegning, og det var ikke engang en af de sjove, der plejer at være på de opskrifter, det er vist gået hurtigt fra idé til færdigt produkt.
Jeg skal forsøge at arbejde lidt målrettet, Britt, så i alle kan få stillet jeres nysgerrighed.
Der er langt fra dig til Ingers, men en dag må du lægge en tur derom, det er et lille dejligt sted…
Anne, – jeg er gået lige i dine fodspor i mandags ( -Isager, Panduro og Ingers!), efter at have startet dagen med møde på min gamle skole !;-)
Jeg tror, at du har købt det sidste grå garn (!), – så i stedet snuppede jeg en dejlig meleret brun (til min MINI-MAXI), som nu ligger og venter på juleferie og tid til mere strik…. 🙂
Nå ja, jeg nåede da også lige omkring Julemarkedet i Ridehuset, – ren nostalgi !
– Det er ikke værst, med sådan en dag i eget selskab, – selv om det nu også er dejligt at have nogen at følges med…… ;o))
Kære Anne,
Jeg besøgte Inger’s i sommers – og det er lige præcist derfor jeg synes det er så ærgerligt den biks er så langt væk. Mage til hyggelig strikkebiks skal man lede længe efter…
KH Britt
Der er nemlig bare rigtigt hyggeligt der hos Ingers, Britt…
[…] er ikke kun Mini, der bliver maximeret her hjemme i disse dage, også Woodland har haft […]