UDFORDRING…

Kathrin har sat gang i en lille nytårs-leg, hun vil ha’ ryddet op i sine ufærdige strikkeprojekter, og hun har udfordret mig til at lege med, det gør jeg gerne!

Men faktisk så har jeg ikke så forfærdeligt meget at hænge til offentlig beskuelse, for jeg er blevet meget bedre til at holde styr på min projekter; ligger de for længe uden at jeg har lyst til at gøre dem færdige, ja så er der dømt optrævling, jeg orker ikke at ha’ en masse liggende, der bare skubber til en dårlig samvittighed.

Enkelte gange har jeg foræret et ufærdigt projekt væk til nogen, der havde lyst til at gøre det færdigt eller gøre det om, og hvis jeg skal være sådan hudløs ærlig, så er brændeovnen også en gang eller to blevet fodret med uld…

Men lidt UFO’er har man vel altid til at ligge, jeg har fundet 3, som i kraft af den lille udfordring skal gøres færdige.

Deadline, hmmm, inden vinterferien i uge 7 er slut, det giver lidt tid at løbe på.

Nummer 1 er Pisa.

Den har været færdig i næsten 2 år, og jeg har ikke engang kunnet ta’ mig sammen til at aflevere den til montering inde i byen, sikkert fordi jeg ved, at jeg aldrig bliver helt glad for den, den er lidt for stor, og garnet stikker.

Så kan jeg ha’ det for at strikke i “u-originalt” garn.

Men nu skal det være, syes sammen skal den, jeg gør det selv og så må jeg se, om jeg kan finde én, der vil bruge den.

Nummer 2 er Claudia.

Den starede som Ofelia, men blev transformeret til en anden model, jeg var gået død i alle vrangmaskerne, og troede nu, at jeg ville blive færdig, for en turkis Claudia kunne man vel altid bruge.

Men ak, der mangler stadig et par forstykker, og uden dem ingen trøje, så de er også med på listen…

Sidste sag er et superflot tørklæde, strikket af det dejligtst garn i skønne farver, men der mangler altså at blive hæftet 117 ender, før det kan slynges om halsen!

Latifa skal gøres færdigt, om ikke andet, så for bare for at komme ud af den dårlige samvittigheds kurv.

Der ligger selvfølgelig også andet i kurven, en Maxi-Mini, et lille tørklæde og så de babyting, som jeg har strikket på de sidste par dage, men de tæller ikke med i den “grimme” bunke, det er alt sammen noget, som jeg vil betegne som igangværende arbejder, og dem må man gerne ha’ mange af.

Nej, dem der skal med her i puljen, det er dem, hvor jeg af en eller anden grund bliver momentan blind, når øjnene rammer, de skal gøres færdige, så der kan blive mere plads i kurven, mere plads til nye lækre projekter…