Kathrin har sat gang i en lille nytårs-leg, hun vil ha’ ryddet op i sine ufærdige strikkeprojekter, og hun har udfordret mig til at lege med, det gør jeg gerne!
Men faktisk så har jeg ikke så forfærdeligt meget at hænge til offentlig beskuelse, for jeg er blevet meget bedre til at holde styr på min projekter; ligger de for længe uden at jeg har lyst til at gøre dem færdige, ja så er der dømt optrævling, jeg orker ikke at ha’ en masse liggende, der bare skubber til en dårlig samvittighed.
Enkelte gange har jeg foræret et ufærdigt projekt væk til nogen, der havde lyst til at gøre det færdigt eller gøre det om, og hvis jeg skal være sådan hudløs ærlig, så er brændeovnen også en gang eller to blevet fodret med uld…
Men lidt UFO’er har man vel altid til at ligge, jeg har fundet 3, som i kraft af den lille udfordring skal gøres færdige.
Deadline, hmmm, inden vinterferien i uge 7 er slut, det giver lidt tid at løbe på.
Nummer 1 er Pisa.
Den har været færdig i næsten 2 år, og jeg har ikke engang kunnet ta’ mig sammen til at aflevere den til montering inde i byen, sikkert fordi jeg ved, at jeg aldrig bliver helt glad for den, den er lidt for stor, og garnet stikker.
Så kan jeg ha’ det for at strikke i “u-originalt” garn.
Men nu skal det være, syes sammen skal den, jeg gør det selv og så må jeg se, om jeg kan finde én, der vil bruge den.
Nummer 2 er Claudia.
Den starede som Ofelia, men blev transformeret til en anden model, jeg var gået død i alle vrangmaskerne, og troede nu, at jeg ville blive færdig, for en turkis Claudia kunne man vel altid bruge.
Men ak, der mangler stadig et par forstykker, og uden dem ingen trøje, så de er også med på listen…
Sidste sag er et superflot tørklæde, strikket af det dejligtst garn i skønne farver, men der mangler altså at blive hæftet 117 ender, før det kan slynges om halsen!
Latifa skal gøres færdigt, om ikke andet, så for bare for at komme ud af den dårlige samvittigheds kurv.
Der ligger selvfølgelig også andet i kurven, en Maxi-Mini, et lille tørklæde og så de babyting, som jeg har strikket på de sidste par dage, men de tæller ikke med i den “grimme” bunke, det er alt sammen noget, som jeg vil betegne som igangværende arbejder, og dem må man gerne ha’ mange af.
Nej, dem der skal med her i puljen, det er dem, hvor jeg af en eller anden grund bliver momentan blind, når øjnene rammer, de skal gøres færdige, så der kan blive mere plads i kurven, mere plads til nye lækre projekter…
15 Kommentarer
Halløj
Mange tak for svar vedr. Maxi-minien og linket til design.club. Gæt hvem der er heldig at have en forhandler i umiddelbar nærhed C”,)
MEN… kan det passe, at jeg ikke kan finde modellen på design.clubs hjemmeside, og hvad skal jeg så sige til min garnkvinde. Hedder modellen Maxi-mini… eller er det kuns et kælenavn?
Mange hilsner
Kate i Kalvehave… 20 km øst for Vordingborg… lige før Dronning Alexandrines Bro
Modellen er endnu ikke på deres hjemmeside, den var ret ny, da jeg var i Århus for nogle uger siden.
Den hedder “Vest med knapper”, det andet er bare et kælenavn, fordi den er lavet på samme måde som børnemodellen Mini…
Hi, hi… morsomt! Fint å ta seg selv i nakken og fullføre sine prosjekter. =) Jeg er nok ikke like strukturert som deg, skjønner jeg. Men jeg kommer etter, får jeg håpe.
Så er nytårsrengøringen nået til strikkekurven 🙂
Mht garn der stikker, prøv at vaske det og smide en smule hårbalsam i vandet.
En rigtig god ide, måske noget for mig, jeg har nemlig også lidt småting der ligger og bare venter på mig. :-))
Kh. Bebiane
Brændeovnen! Du er skisme en hardcore strikkerske:)
Vi må se hvad vi når, Kathrin, måske opgiver vi på halvvejen 🙂
Den trlngte heldigvis ikke så slemt, Ulla, det er ikke længe siden, at den sidste fik en omgang!
Jeg vil forsøge med balsam, men nu skal den først lige monteres 😉
Spring du bare på vognen, Bebiane, det er rart at få ryddet op!
I take no shit, Sifka 🙂
Det er nemmere end at smide det i skaldespanden, der ender det bare med at jeg hiver det op igen…
Jeg tør slet ikke kigge på hvad jeg har af ufærdige projekter.. men jeg kender jo godt følelsen af fed selvtilfredshed, når man tager sig i nakken og får sat i gang… sååååå – sæt i gang Charlotte.. hilsner fra Ærø
[…] en bunke på bordet ligger nu en Pisa, en del af min “aftale” med Kathrin om, at vi skal få gjort noget hengemt færdigt; jeg er i gang, én sidesøm og et […]
Hej Anne
Jeg følger din blog (nærmest) dagligt og finder den meget inspirerende.
Jeg er faldet for din version af Latifa. Rigtig flot farvesammensætning, lige i øjet hos mig 😉 Jeg er blot lidt nysgerrig efter at vide hvilke garner du har brugt.
Med venlig hilsen Kis Christiansen
Velkommen her, Kis!
Det lilla garn er Silk-Tweed fra Garnstudio og det brogede til flæserne er så vidt jeg husker Lornas Lace, som du kan købe hos Nusse og Nørkle.
God fornøjelse med strikkeriet 🙂
Tusind tak for hjælpen Anne. Jeg har noget Evilla i lilla og har idag købt noget vildt multifarvet som kunne passe til flæserne. Men det er jo rigtig godt at have en undskyldning for at skulle prøve noget helt nyt garn. Jeg må ind og kigge hos Nusse og Nørkle.
Jeg har “kun” strikket seriøst et godt års tid, så jeg halter noget bagefter med erfaringer med garn, men det kommer vel. Jeg er vild med NORO, Kauni, Opal, Regia og flere andre.
Kis
[…] strider mig igennem udfordringen, og nu er alle ender hæftet på mit Latifa, og det er røget af listen af ufærdige arbejder, […]
[…] har strikket to rapporter, men nu må det ligge, for jeg har en lille pigekjole og et par udfordringer, der skal klares, inden jeg skal strikke løs af alt det […]
[…] satte slutningen af uge 7 som deadline for første del af udfordringen, og hvis jeg kan holde mig selv til ilden i morgen, så har jeg klaret 2 ud af 3, og det er vel […]