GENSYN…

Dagen i dag har været ganske særlig, og har efterladt mig med blødt og varmt hjerte, jeg har fået en krammer med fortid og fællesskab i, og følt at livet har været tilbage og krydse gamle gode spor.

Jeg har været sammen med Malle i dag, først på rov i garnbutik og bagefter på kaffebar med tid til at sludre og smile og mærke og nyde den varme, der var i mødet med én, som jeg deler hjemegn og oplevelser med…

For længe længe siden var vi to i spejdertrup sammen, vi har været til mange ugentlig onsdagsmøder i Egernpatrujen sammen, været på cykeltur ned over Tåsinge og Langeland, vi har fjumset og fniset og hygget os med at spise syltede pærer direkte af dåsen med et ordentligt skvæt Matilde-creme i.

Senere holdt vi op med at være spejdere, og kom i gymnasietiden til at færdes i to ret forskellige kliker, jeg var rendyrket “disc’er” med ålestramme Ball-bukser, solariegrillet krop og lipglossglinsende læber, Malle var “flipper” med flagrende gevandter, sygekassebriller (tror jeg) og hang til te på værelset.

For nogle år siden fandt vi hinanden igen igennem vores blogs og fælles passion for strik, og jeg har gemt den mail, som jeg fik retur fra Malle, da jeg havde mailet hende for at spørge, om hun mon ikke var den, jeg troede, at hun var, den mail er hyggelig og varm, og får mig til at mindes på den gode måde…

Mødet i dag var skønt, på ingen måde akavat eller påtaget, nej det var hjertelig gensynsglæde med umiddelbar snik-snak og varme smil.  Der var ikke gået mange øjeblikke før vi to gamle sønderjyder fik en bitte snert af dialekt i tonefaldet, selvom Malle tydeligt er blevet gift med én, der stammer fra en anden ende af landet.

Vi brugte ikke tid på at tale os ind på hinanden, ej heller på at genopfriske gamle dage, det var åbenhjertig og personlig kvinde til kvinde snak med rum for reflektion og analyse, lige sådan som det må være, når to pædagoger med hang til psykologi vender livet med hinanden.

Det var fantastisk, og jeg glæder mig over de timer, som kunne passe ind i begges kalendere, det gav hjertevarme til mange dage, tak for det, Malle…

Og også tak for det fantastiske amerikanske slik, som pigerne blev forkælet med, de smed posen på vægten, 1632 gram kunstig aroma og farvestoffer, ligesom de elsker det, jeg har givet min velsignelse til at de må spise sig en mavepine til.

Laura mener, at man jo må være i træning til man engang skal rejse til det forjættede land, og at du, Malle, lige ved, hvad der er godt for en US of A freak som hende, det har du jo før vist.

Den smukke mexikanske skål, der blev min, er i dagens anledning pyntet med Jelly Beans, de passede så godt i farven, men fremover vil den huse god chokolade, og jeg vil sende dig en kærlig tanke, når jeg sætter den på bordet…