Og ind imellem tager man så et nyt!!
Jeg har kæftet op om, at jeg altså ikke er ret vild med gul.
Gule blomster er bandlyst i vores have, der er intet gult garn at finde i mine gemmere og jeg ejer heller ikke et stykke gult tøj, eller noget, der bare har det mindste gule strejf.
Gult kan få mig til at gyse…
Men jeg har været utro mod mit eget standpunkt, jeg har købt gult og jeg er helt forelsket.
2 gule, nærmest hvinende gule, vaser står nu og lyser sommerkækt på vores sofabord, de er smukke med lilla blomster i og jeg glæder mig til at fylde dem med buketter fra haven sommeren igennem.
Oppe i skabet står alle mine grønne og hvide vaser og hvisker “Forræder”, jeg lader som ingenting, lukker ørerne, og hvem ved, måske vil jeg en dag komme svansende i en gul kjole, for gult vil i virkeligheden nok stå godt til gråt hår og brunt skind…
20 Kommentarer
Lad dem bare kalde dig hvad de vil, de skal nok blive venner med den gule *S*. Jeg har det med gult som dig. Jeg har vasen i en lyseblå og den står rigtigt godt med tulipaner osse.
Jamen Anne… gul er jeg heller ikke vild med i for massive portioner, men som små farvestrejf er den uovertruffen. Vaserne er meget smukke. Jeg ville være faldet for dem også 🙂
De er godt nok….gule! Jeg har haft det som dig med både brunt, gult og orange (yes, var barn i 70’erne) men efterhånden har den dybe chokoladebrune farve sneget sig ind på mig, og visse nuancer af orange er på vej. Gult, hmmmm, men dine vaser er nu ret rappe.
Jeg har det præcis som dig med hensyn til gult ! Der er påskeliljer og erantis i min have, men ellers får ingen gule blomster lov til at være der. Jeg har heller intet gult tøj, og alligevel – sidste sommer faldt jeg for en forrygende kyllingegul jakke fra Odd Molly, og den passer bare så godt til alt mit sorte tøj 🙂 Så ja – man har et standpunkt indtil….
🙂
Dine vaser er iøvrigt flotte – selv om de er gule!
Hvor er det godt, at man nogen gange også går i mod sin egen strøm:)
nu er der jo forskel på gult og så gult…ik?
Lyseblå – det lyder sørme ellers dejligt, Jeanette, sådan en må jeg vist hellere holde øje med…
Det ville du sikkert, Liselotte 😉
De er MEGET gule, Lise, og lige så rappe som gule!
Brunt elsker jeg, og det har jeg altid gjort, orange hmmmm, den er jeg nok knap så sikker på, den ligger på linie med gult 😉
Det er godt, at man har lov til at være en vendejakke, Irene 🙂
Den var ikke så stærk, at den ikke kunne betvinges, Sifka…
Nemlig, Anne, det er da det der er…
århhhh manner hvor er de gule og skønne. Hmmm jeg har det hvis sådan lidt blandet med gult, bilder mig ind at jeg ikke kan li’ det, for så at opdage at det er mange steder i mit liv. Men som blomst aldrig (siger kvinden der lige har sået solsikke sammen med 4 4-årige, men det er jo ligesom noget andet og faverne er mix). Vaserne er jeg vild med, hvor er de fra – foruden t.i.n.g.?
Gult er kult – i små porsjoner! Som fargeklatter her og der sammen med for eksempel lilla er det en super farge, spør du meg. Men det er viktig hva slags gul det er.
Dine lilla blomster er superlekre i de gule vasene!
Årh, de hyler efter sommer. De er skønne og meget vovede. For mit vedkommende er manglende gult i klædeskabet, forbundet med alle de små sorte dyr, som straks forelsker sig i en 🙂
Cool! Har det på præcist samme måde med gult. Fantastisk flot med de lilla syrener!
KH Britt
Det ser bare brandgodt ud! Og med syrener m. blade, så er det da lige til at blive i godt humør af 😉
Solsikker kan sagtens stå udenfor katagorien gul blomst, de er så meget andet, Anne.
Og vaserne, ja de er selvfølgelig fra t.i.n.g. 🙂
Denne her gule er fræk og sommervild, Tora, den er jeg vild med, lige nu i alle tilfælde, og sammen med lilla, der er det SÅ flot…
Åh ja, Hanne, de små dyr, dem havde jeg glemt, jeg dropper straks det der med at svanse i gult 😉
Vi er vist mange, der er temmelig lunkne overfor det gule, Britt 😉
Ja, Anita, syrener med jordbærblade, det gør godt i maven 🙂
Det er sjovt, det med det gule…jeg har haft det lige som dig – i meget udpræget grad. Men en dag vendte det, og det skete i form af en kæk gul t-shirt. Det gik nemlig op for mig, at knaldgul får en blegfis som mig, til at se mindre bleg ud 🙂
Og som botaniker er det altså svært at komme uden om de gule blomster, så jeg er egentlig ret glad for at være sluppet af med min gulofobi.
Er vild med dine hysteriske vaser 😀
Tænk hvis man ikke kunne lade sig overvælde af nye ideer og bare holdt sig til det gode gamle! Ville det ikke være kedeligt og trist?!
Din “forræderiske handling” er af den smukke slags ;0)
Gult og blegfis kan både være fint og også kikset, det kommer an på den gule og blegfisens øvrige karma, Lotte 😉
Jeg er nu sikker på, at du er fin i gult!
Og med hensyn til jobbet, ja så var du ilde stedt, hvis du ikke kunne lade dit øje hvile på de gule blomster, dem er der dæleme mange af ude i den vilde natur…
Jo netop, Ulla, det ville være så frygteligt trist og forudsigeligt!
Så det var godt, at jeg snuppede de gule og smukke med hjem 🙂
[…] Blomsternes farver står ellers skarpt no – trods gråvejret – og ikke for første gang tænker jeg på hvordan naturen kan “slippe afsted” med farver og kombinationer som man måske knapt kan holde ud ellers. F.eks. bliver laksefarvet aldrig min yndlingsfarve – og kombinationerne lime og pink eller gult og lilla kræver meget sikker farvesans, for at ramme de rigtige nuancer. Det har naturen altså – og såmænd da også enkelte mennesker. […]
[…] Der er jo det der med standpunkter, man et en tid og så sker der noget, et eller andet, måske endda uforklarligt, og så har man et nyt. […]
[…] Jeg har sagt det før, men gentager det lige: […]
[…] Og hva’ fa’en var det så lige der skete, den dag for et par år siden, da jeg købte mig et par gule vaser… […]