For hjerte og sjæl, indenfor, Lidt af hvert

YNDLINGSLYD…

30/07/2008

Højt op…

Langt ned…

Nogle folk elsker børns latter, andre elsker havets brusen og andre igen toner fra en sprød sax.

Jeg elsker lyden af våd maling, der køres fra en tung malerruller og over på en væg, og så duften af nymalet, uhmmmm, det er herligt!

Onsdagen er brugt i vores gang, med sved på overlæben og fugtigt nakkehår, der er malet igennem, flittige har vi været, Helle og jeg.

Vi er gode til at hjælpe hinanden, og alt går så meget lettere, når man er to, der synes at det er sjovt og så får vi også altid en masse herlig snak…

Helle har klaret stigearbejdet, kravlet rundt helt oppe i trapperummet og malet loftet, og snuppede også lige det utilgængelige vindue deroppe, når hun nu alligevel var der, jeg tog det, der kunne nåes fra gulv og trapper og så lige fra en almindelig trappestige.

På en halv dag nåede vi over det hele 2 gange, fik vasket alle døre af, fik renset fodpaneler og dørkarme af, så de nu er klar til det glatte lag, af hvid lak altså.

Hele gangen og trappen op til etagen ovenpå er nu hvinende hvidt, og jeg er hvinende glad og tilfreds, det er top dollar med sådan et gør-det-selv-projekt, der er klar på nul komma niks og som samtidig efterlader et udtryk, der ligner en million.

Herlig måde at tilbringe en lidt grå ferie-onsdag på…

You Might Also Like

5 Kommentarer

  • Reply Tina - omme i London 31/07/2008 at 00:09

    LOL – og jeg laeste: “og andre igen toner fra sprød sex” og taenkte ok – saadan kan man jo ogsaa sige det!
    Ellers, et godt stykke arbejde. 🙂

  • Reply Anne 31/07/2008 at 09:26

    Ja ja, Tina, hvad hjertet er fuldt af, flyder munden over med 😉

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » FREDAGS-FORNØJELSER… 01/08/2008 at 19:28

    […] Hver mand, eller kvinde, sin fornøjelse, og jeg har jo det der med maling… […]

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » NOGET SKAL MAN JO FORDRIVE TIDEN MED… 15/01/2009 at 22:40

    […] hvad er mere hyggeligt, end at male, I’m loving it, både når det handler om rum men sandelig også de mindre […]

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » TOMT… 28/02/2009 at 09:43

    […] er en af mine største fornøjelser, I’m loving it og når jeg så har lokket min “partner in crime” til at male med, […]

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.