Spørg lige om vi har haft det sjovt!!!
Amanda og jeg har brugt dagen på vandet, ja og også i det altså, for de indledende øvelser i at komme til at mestre havkajak-diciplinen var selvfølgelig, at man skulle lære at komme ud af dem, når man hang med hovedet ned ad.
2 timers øvelser i svømmebassin og så ellers ned på søen, hvor der blev padlet til den store OL-medalje.
Vi er totalt solgte begge to, det kan kun gå for langsomt med at finde et par havkajakker, der passer til vores budget, og så skal vi fileme padle søen tynd, vores egen sø, Silkeborg søerne og også havet, når vi er blevet lidt mere fortrolige med det…
Jeg har længe gerne villet i gang med at ro, har prøvet at lokke med et par veninder, men ingen har bidt på, og jeg selv har heller ikke fået gjort mere ved det end snakken.
Men pludselig lå muligheden lige for fødderne af mig, vores lille svømmeklub arrangerede en dag i havkajakkernes tegn, og Amanda og jeg slog til, for det viste sig, at hun havde faktisk også en lille drøm om stille vand og glasfiber under numsen.
Jeg havde ærlig talt svært ved at stampe energien op til at komme afsted, men jeg ville ikke bryde den aftale, jeg havde med Amanda, jeg ville ikke, så afsted og så måtte jeg betale bagefter, og jeg vidste allerede på forhånd, at det i alle tilfælde ville give voldsomt meget plus på den mentale konto at sidde der ude på søen…
Det har været en herlig dag, det var så skønt at være afsted sammen, vi har fået rørt lattermusklerne og også nydt at kunne dele oplevelsen med hinanden, og vi bakke selvfølgelig også hinanden op i, at vi er knald-seje til det, faktisk tippede vi kun rundt de gange, hvor vores instruktør sagde vi skulle, det var ikke alle på holdet, der kunne nøjes med det.
Amanda var den yngste deltager, én anden stor pige var der, og ellers kun voksne, og jeg må endnu engang bare konstatere, at vores yngste er så sej, målrettet og stædig, når hun skal tilegne sig nyt, og hun klarede helt de samme anstrengelser på søen, som vi andre, til trods for en meget mindre kajak, meget mindre pagaj og meget mindre arme at trække med, hun er en fighter!
Nu er vi brugte, nærmest brugt op, og resten af søndagen skal tilbringes i badekar og på sofa, men det er der også plads til, og det er også tilladt at ømme sig og være lidt pylret, men for pokker, hvor er det sådan en oplevelse da givende…
15 Kommentarer
Det er faktisk sjovt, Anne, når først man lige finder ud af at holde balancen, så er det slet ikke så farligt. Det er en kunst at blive ét med kajakken, men når dman mestrer det bare lidt, så er det en skøn fornemmelse at komme derud af. Dejligt at være så tæt på vandet og høre pagajens kontakt med vandoverfladen.
Jeg har bare prøvet det et par gange for mange år siden, havde næsten glemt det :).
Jeg er næste lige selv kravlet op af badekaret efter formiddagens tur på vandet. Jeg nyder virkelig at komme afsted en gang eller to om ugen. Det fede ved at sejle kajak er, at man kan ro sammen så det bliver en social ting, men man kan også tage en tur alene og så bliver det helt meditativt. Under ale omstændigheder giver det plus på kontoen.
I skal ikke toeve med at komme paa havet, luften og duften er helt fantastisk.
For et par uger siden var jeg med paa en tur fra Torring til Ry. En skon tur paa 54 km! Vent lidt med den til I har faet lidt flere km i armene.
Held og lykke med den nye hobby. Pas paa! Den er vanedanende.
Venligst Lone, Maarslet
NB! Beklager mine manglende nydanske bogstaver. De forsvandt midt i indlaegget.
velkommen i rosportens verden..selvom vi ikke er i samme bådtype…det er bare så dejligt at være på vand…
Attention —Go
Vi går også og leder efter havkajakker i et rimeligt prisleje her til husstanden. Vi vil så gerne…
Sammen og alene, som Lone siger. Det er så lækkert for krop og sind.
Håber I snart får mulighed for at tage afsted igen.
Det lyder som en vidunderlig eftermiddag og sikke en sjov idé, Anne. Jeg håber, at I finder en kajak eller to snarest 🙂
At holde balancen var nok det jeg var allerbedst til, Jeanette, det gik lige sløjere med at få drejet, det var nogle ordentlige herresving, jeg fik taget, men da jeg først fik styr på pedalerne i bunden af kajakken, ja så kom jeg da også til den rigtige side 🙂
Jeg kan sagtens forstå, at du nyder det, Lone, bare den lille smagsprøve, jeg fik i dag på søen, har givet mig lyst til så meget mere.
Det er lidt pebret, faktisk, meget at skulle anskaffe de to kajakker, vi har brug for, men det vil virkelig være noget, som jeg vil lægge mig i selen for at finde!
Jo tak, Anne, jeg er nu også frisk på at prøve din form for vandleg, hvis jeg ellers kan finde nogen, der vil med…
Det er netop det, der gør det så herligt, Karin, at man kan tage afsted i eget gode selskab og få renset hovedet for tankemylder og at man også kan drage på togt med en makker og så ha’ en fælles oplevelse.
Vi må finde de kajakker…
Det var SÅ sjovt, Liselotte, jeg smiler endnu 🙂
Kender godt fornemmelsen. Er selv lige startet sammen med mand og yngste datter. Har meldt sig ind i kajakklub, hvor vi kan låne kajakker til vi en dag får sparet sammen til vores egne.
Åhh, hvor det lyder skønt. Elsker også at være på vandet, mit fartøj har dog sejl. Jeg håber også det betyder, du er blevet mere frisk, har fulgt dig med bekymring, men ikke fået kommenteret. Tillykke med babyen han ser søg og Albertagtig ud!
For sejt. Jeg roede også engang, som en gal. Kano og kajak, rundt og rundt og rundt, og med kajaken fuldt pakket og så på tur i det svenske. Det er vidunderligt.
Så kom der børn, kajakken blev gemt langt væk og siden hen solgt, nu er der kun den gamle træ-kano tilbage og det er jo ikke helt det samme. Jeg vil også og havde jeg været tættere på, så skulle du ikke ha’ spurgt mange gange.
Rigtig god fornøjelse der ude på vandet.
Ja, det er altså sjovt. Har engang sejlet havkajak i Århus-bugten – hold da op det krævede gode salsa-hoftebevægelser…..men det var skiiideskægt. At være på vandet er bare noget af det bedste!! Kan godt forstå at I gerne vil fortsætte.
Killingen er da bare FOR nuser!
Knus,
Britt
Det er altså for fedt at være så tæt på vandet, og det bliver man godt og grundigt bidt af, Anne. Måske skulle jeg genoptage sejlladset igen …
Jeg elsker dine børns interesser (mine egne var ligeså “vovede”) og jeg ku ønske mine egne 2 piger får blod på tanden – om nogle år…
I er da for seje, Anne – og du der ikke engang er helt vel….supergodt med fritid der både er godt for kroppen og for fællesskabet!
Jeg vil gerne ro – sådan rigtig ro, men det må blive om nogle år – forløbig er der jo liiieg den der Polaris Drabant der lægger beslag på familiens udetid – og dét er også godt. Alle brønene er søstærke og vilde med at sejle og især med at sejle kapsejlads, så det er egentlig kun et spørgsmål om planlægning for at komme ud og få vind, stilhed og frisk luft – sammen! God fornøjelse med det, for jer begge fremover!
Kh Susanne
Hvad med at kigge efter noget brugt? Det skulle da kunne barbere prisen lidt ned.
Lånekajakker ville være sagen, Bente, men vi vil jo gerne sejle lige neden for bakken her, i Bølling Sø, som nærmest ligger i vores baghave og dernede er der altså intet at leje, og det er nærmest umuligt at få plads i Silkeborg Kajakklub, for ellers var det også en mulighed.
Vi må spare lidt 🙂
Det var så skønt, Lise, og jeg kan slet ikke vente til næste gang.
Kajak-udflugten var egentlig ikke tegn på bedring, men jeg kunne simpelthen ikke aflyse, det var en aftale, der var meget vigtig for Amanda, og dermed også for mig. Så jeg mobiliserede alt der var i mig af stædighed, og så gik det hele så fint, og snart bliver jeg vel frisk igen…
Vi ville ellers være et godt par i en 2’er, Anne 🙂
Man kommer i kontakt med muskler, man ikke aner man har, Britt 😉
Det var balsam for sjælen, Helle, og Amanda er helt solgt, så der skal kigges kajakker den næste tid.
Vi er meget tilfredse med, at ha’ nogle piger, der har mod på at afprøve nye ting, og som glæder sig over deres sportsgrene, og vi glæder os med, de har godt af både motion og personlige udfordringer…
Vi kigger skam brugt, Karin, men vi taler mange mange tusinde kroner alligevel, og så gange to, for vi skal både ha’ en stor og en lille.
Men vi finder dem en dag, snart forhåbentligt…
[…] har været så tændt på at komme til at ro, siden vi sidste sommer var på et introkursus, og hun var ikke i tvivl om, at der skulle søges plads i Silkeborg, og jo mere hun talte om det, […]