Strik

SALON STRIK…

26/09/2008

Halsting…

Tykt…

Perle…

Sidste lørdag var Helle og jeg en tur i Cin i Grenå, vi gik sukkende rundt, kiggede, mærkede og aede alt det skønne tøj de fristede med fra Odd Molly, Nümph, Rützou og Rabens Saloner; det var et paradis, var det, og vi kunne ha’ tømt butikken hurtigere end hurtigt, hvis vi ellers havde ejet et creditcard med uudtømmelig beholdning.

Jeg drømmer fortsat om alle de tunikaer, som bare hang der og skreg på mig, i grå og støvet lilla, i den altid flotte hvide, i blomstret og stribet og broderet, suk…

På et af podierne lå en superflot halsting fra Rabens, kraftig og grov, bare lige til at hive ned over hovedet, enkel og uden dikkedarer, den drømmer jeg også stadig om.

Men måske ikke ret meget længere, for jeg er godt på vej med min egen udgave af slagsen, og det tegner indtil videre ret godt.

Jeg strikker på gehør og lettere hullet hukommelse, men det er der ingen ben i, når det bare er et langt stykke strik, der skal drejes og monteres skævt, tykke pinde, dobbelt garn og det altid smukke perlestrik.

Jeg tror, det er en vinder…

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply Mie 26/09/2008 at 11:49

    Kære Anne
    Spændende spændende – jeg glæder mig allerede til at se resultatet om din hals. Fredags fri det er virkelig luksus, og weekenden føles pludselig uendelig.
    God weekend til dig
    Tanker Mie

  • Reply Tineke 26/09/2008 at 12:27

    Det ser spændende ud! God weekend…

  • Reply Ulla V. 26/09/2008 at 12:44

    Du burde lave en lille bog med alle dine skønne ideer – håndskrevet selvfølgelig…..med dén smukke skrift!

  • Reply malle 26/09/2008 at 15:34

    jeg kan godt se, at jeg har boet mange år væk fra DK, når du nævner de omtalte tøjmærker…det eneste jeg kender er odd molly. jeg gad godt se de omtalte mærkers kollektioner.
    her i Californien er det jo mest calvin klein, levis, tommy hillfiger, DKNY, Diesel og True Religion.

    glæder mig til at se, hvad dit perlestriks projekt i Henrichsens uld bliver til!

    god weekend, søde Anne!

    knus fra
    Malle

  • Reply Anne 26/09/2008 at 18:29

    Du behøver ikke at vente længe, Mie, den er færdig før Joachim B. Olsen har vrikket af for i aften.
    Også go’ weekend til dig…

    Jeg tror, den bliver god, Tineke, og herlig sensommerweekend til dig også…

    Det er jo ikke helt min idé, Ulla, jeg har bare luret den af, men tak alligevel 🙂

    Det er lækkerier, Malle, gode danske sager, som passer lige til mig, eller i alle tilfælde til min smag! Det der spiller i Californien, det kunne jeg såmænd også hoppe i, Hilfiger kan jeg rigtigt godt li’!
    Perlestrikkeriet er færdigt lige om snart, og det ser ud som om, at det bliver som ønsket, dejligt ikk’ 🙂
    Også god weekend til dig, selv søde!

  • Reply mette 26/09/2008 at 19:51

    Ej Anne – du er simpelthen for hurtig! Både min kollega og jeg er forelskede i samme model, og jeg har garn liggende til venstre for mig – lige til at slå op til en Raben-kopi (som nu bliver en Anne-kopi) 😀

  • Reply merete 26/09/2008 at 22:14

    ja man føler sig sjældent trendy med alle de perlestrikkede ting man har lavet og kan elaborere videre på. er det den med et ‘hul’ i ryggen til 899,00.

  • Reply Slagt en hellig ko… » Hygge, det tror jeg vist nok da… 27/09/2008 at 16:44

    […] så også hendes igangværende projekt. Bare vent… I bliver vilde med det […]

  • Reply Bodil 28/09/2008 at 13:01

    To sjæle – dén halsting har jeg også set – og faktisk også strikket. På pind 9 med noget vamset 1-trådet garn fra Hjertegarn. Og hvis jeg ikke var så langsom havde jeg også fået vist resultatet – jeg må vist hellere få taget et par billeder og lagt dem ud..

  • Reply Hverken fugl eller fisk … » TOTALT FORSINKET 6 AF 12… 05/10/2008 at 20:01

    […] Den lille halsting blev hurtigt færdig, og faktisk så blev den lige som den skulle, den varmer hals og skulder og pynter fint på en basis T og også over nogle af de mange tynde tunikaer, der er i samlingen. […]

  • Reply Diana 11/11/2008 at 22:26

    Hej Anne
    Sad og blev helt misundelig – jeg er bare et fjols til at strikke, men du skriver ” bare et langt stykke strik der skal drejes og monteres skævt”. Jeg tænker hvor svært kan det liiiige være ?? Skulle jeg ikke bare komme igang. Men så meldte andet problem sig: hvor mange cm. skal sådan et “lige stykke strik” være ??

    Mange hilsner
    Diana

  • Reply Anne 13/11/2008 at 16:58

    Spring bare ud i det, Diana, det er nemlig ikke en pind svært.
    Stykket skal være en meters penge eller så, så det er hurtigt klaret på et par tykke pinde.
    God fornøjelse med det…

  • Reply Pouline 06/12/2008 at 09:29

    Hej

    Så lige din halsting og kunne netop selv godt tænke mig at strikke en. Vil du ikke skrive hvor lang du strikke halstørklædet inden du syr den sammen – og hvor bred den er?
    Håber du kan hjælpe.
    Mvh Pouline

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.