Småt, sødt og blødt er der også på pindene i disse dage, en lille vest til bette Ella, der lige nu tilbringer 5 uger i Thailand sammen med resten af familien, og det går da ikke, at hun kommer hjem til kolde Danmark uden at ha’ en ulden sag at smutte i…
Både garn og opskrift er fra Hjertegarn, købt i Fandango, alt sammen bare fint og godt!
Garnet er det blødeste bløde, det er alpaca, farvet med økologiske farver, findes der efterhånden noget som helst, der ikke fåes i en øko-udgave?!
Øko-farve, godt så, jeg vil i virkeligheden hellere ha’ sikkerhed for, at garndyret har haft det herligt.
Opskriften supernem og yndig, den sidder i et lille hæfte med lidt andet godt, også en opskrift på en trøje, der ligner en February Baby Sweater så meget, at Hjertegarn er for dumme, hvis de ikke tror, at vi opdager det…
7 Kommentarer
Yndig lille sag og lækkert garn. Heldig er den lille Ella.
Og så kan jeg oplyse, at hvis du fik købt din Helga strikkebog UDEN garn, har du været meget heldig, for det er strængt forbudt og kan slet ikke lade sige gøre ifgl. Isager. Så jeg gik med uforrettet sag.
Nej nej, Anne, ikke helt uden garn, men bare med det lidt, som et halstørklæde kræver, og det kan vist ikke ruinere nogen 😉
Åhhh, en baby-Ella, hvor er det underligt – det bliver en lun lille unge 🙂
Uhhh, den lille unge skal IKKE fryse. Da jeg var ude og aflevere min mor i lufthavnen for knapt en måned siden, så jeg en lille baby – netop ankommet fra meget varmere himmelstrøg – iført bare tæer!! Gyyys, så er man altså ikke lige helt med på DMI-beatet, skulle jeg lige hilse og sige 😉
Det glæder mig at høre, at garnet er lækkert – det ser dejligt tykt ud.
KH Julie
Det garn har jeg også på lager, og synes slet ikke at det er så ringe endda! Vel…?!
Ja, de har også en kjole som minder utrolig meget om denne fra Sandnes – http://www.sandnesgarn.no/StortBilde.aspx?bildeId=203895&mElement=hGarn&stortBildeSti=stortBilde&bildeStiType=hefter – mon de har de har samme designere?
[…] er den lille øko-vest færdig, helt og aldeles med knapper, opskyl und […]