Efter Plissé har det knebet en anelse med strikke-iveren, armene har været slatne, kreativiteten ikke-eksisterende og skarpheden omkring hvad jeg overhovedet har lyst til at strikke har været noget ulden i kanten.
Jeg har startet flere projekter op, og aflivet dem igen, jeg har strikket enkelte omgange på mit smukke Seyfart-sjal, jeg har fumlet med færøsk trøje og hæklet kanter på en Anemone, men intet af det har tændt den indre strikkeglød…
Nu strikker jeg så Poona, den lille tunika-ting fra Design.Club, som jeg købte hos Tind Mohair, den har ikke tændt min strikke-ild, men jeg holder ved og holder ud, og håber så, at jeg undervejs finder iveren, ilden og idéerne.
Jeg er startet forfra 2-3 gange, fordi jeg ikke har været tilfreds med farvevalgene.
De farver jeg købte hos Tind, dem gad jeg bare slet ikke, de næste jeg fandt frem, ja de var heller ikke i orden – ommer!
Nu bliver Poona lilla og gul og egentlig ganske fin…
12 Kommentarer
Anne!! Det er da NU du skal begynde at sy… :o))
dejlige farver! og nu har jeg Googlet den og set at det er altså en meget, meget söd model. mon ikke jeg kan finde et foto jeg kan forstörre og så regne den ud sådan nogenlunde.
kh.fra Island
Frida
Min strikke-mojo er også forsvundet med solens komme, men vi finder dem igen, Anne – nu er det vist bare tid for noget andet i en periode 🙂
Kender det godt med den forsvundne lyst, det sker en gang imellem, men det gode er, at pludselig er den tilbage igen.
Mmm… lækre farver 🙂
Uhh hvor jeg kender det… og lige pludselig så er man bidt igen og kan ikke forstå, at man havde en periode hvor man ikke var det…
Åh ja – først holder vi a`- så holder vi om – og så holder vi u`
Så den lige efter den kom i handlen, dejligt strik. Den må strikkes til Carla tøsen til efteråret. Lige nu strikker jeg nederdel, der højst sandsynligt bliver til en opskrift lige som min lille Bertram.
Dorte
Ja, måske er det det, der skal til, Ulla, nu har jeg jo også set de lækre snitmønstre, som du har fundet! Sådan en tunika eller 5 kunne jeg sagtens forsøde sommeren med…
Det kan du sikkert, Frida, den er ikke ret kompliceret.
Held og lykke med det…
Jeg plejer nu ellers at stå sommeren igennem med uldgarn og det hele, Liselotte, jeg tror måske nærmere, at det er totalt-konfirmations-trætheds-syndrom…
Ja, så er det ekstra dejligt, når den igen er vild og voldsom, den strikkelyst, Anne…
Ja, de er vist ikke helt dumme, Birgitte…
Jeg venter lettere utålmodigt på biddet, Suzanne 😉
Jeg er vist ved u’et, Charlotte…
Det er en god og lun efterårsvest, Dorte, nok i overkanten hed til de næste måneder – forhåbentligt…
[…] Poona vokser laaaangsomt, i virkeligheden er det et projekt, som jeg normalt ville klare på en dag eller to, nu taler vi nærmest uger! […]
[…] Poona vokser laaaangsomt, i virkeligheden er det et projekt, som jeg normalt ville klare på en dag eller to, nu taler vi nærmest uger! […]