I Helga Isagers nye bog “Strikketøj” er der en så lækker børnetrøje med fint kulørt hulkrusmønster, jeg forelskede mig i den ved første gennembladring og efter dagens udskejelser og udregninger ved spisebordet, der er den nu omregnet til voksenstørrelse, eller hulkruset er i alle tilfælde anvendt som mønster foroven på en trøje med rundt bærestykke.
Teststrikning blev i Noro og supersoft på cone, men det bliver kun til test, for allerede nu kan jeg mærke, at det bliver en hylde-trøje, hvis jeg holder fast i noro’en.
Der skal småstumper af tyndt uld til den hulkrus, skal der.
Og det kommer der, snart, for det er en trøje, der råber på at blive strikket, men først skal de der svenske striber lige ha’ hæftet en hulens masse ender…
16 Kommentarer
Det er en ret smuk ting, I to hyggehøns har fået skruet sammen. Man får vel mere at se, ikk’?
I voksenstørrelse, det lyder spændende. Helt klart et af de mest interessante mønstre i den bog. Håber vi får lov til at følge slagets gang.
Det er ret hyggeligt mønster og meget anvendeligt. jeg har brugt det et par gange, sjovt nok med inspiration fra Marianne Isager 🙂
det ser spændende ud,glæder mig til at fölge med i udviklingen. og ang. vesten, du fik jo kanten syet sammen på maskine, ikke? så skal man udnytte det og lade enderne syes over med maskinsömmen, ergo ingen endehæftning whatsoever!
kh.fra Island
Frida
Kære Anne.
JA, DET ER SKØNT AT MØDE EN ÅNDSFÆLLE, SOM DU OG LISELIOTTE ER BLEVET.
SKØNNE FARVER – BRUN OG TURKIS – DU HAR GANG I. HAR LIGE HAFT BESØG AF GAMMEL SKOLEVENINDE, DER VAR VED AT VENDE SIG I SIN VOLDGRAV OVER TØJ, JEG HAVDE I NETOP DE FARVER SAMMEN. DEJLIGT AT SE, MAN IKKE ER HELT ÅNDSVAG.
ENGANG IMELLEM VILLE DET VÆRE DEJLIGT AT KUNNE HOLDE UD, AT GÅ I STRIK, MEN JEG VILLE DØ AF VARME, OG JEG MED MIN KAMPVÆGT VILLE LIGNE EN ELEFANRT I EN PUPPE.
JEG NØJES MED PATCHWORK, MEN HER KAN MAN HELDIGVIS OGSÅ LEGE MED FARVER.
MANGE GODNAT HILSENER FRA DIANA I EBELTOFT
Hej Anne,
Er selv i gang med børneudgaven af hulkrussweateren. Min mor laver selv regnbuefarvet garn – men det er faktisk temmelig svært at finde projekter for anvendelse af det. Da der som regel kun er omkring 100 g i en farvekombination og da det jo falder spraglet ud strikket – som Noroen vil gøre i dit projekt.
Problemet er ofte at garnet når det ligger i nøstet er virkelig indbydende – men at det får et helt andet udtryk når det strikkes… Men børnestrik kan jo bære lidt mere farve …. så jeg fortsætter….
Glæder mig til at se din voksne udgave med uldrester …
Takker igen for god blog…
Det ser mægtig spændende ud, Anne. Håber jeg kan fiske den bog på biblioteket…
Med hensyn til Noro og Berits kommentar er jeg meget enig; Noro er smukt, men bliver meget spraglet. Sådan er det nu engang tænkt.
Men… min bedste ven har givet mig et fif, som jeg hermed tillader mig at give videre: strik med 2 nøgler på én gang, 1 pind/omgang med det ene nøgle, derefter 1 pind/omgang med det næste, skift igen og så fremdeles.
Jeg glæder mig også til at følge strikkeriernes gang 🙂
Hejsa
Jeg er selv igang med samme projekt, og jeg laver den i Isager alpaka og noro sokkegarn til hulkruset. Det bliver superfint, også fordi noroén har den der variation i tykkelsen.
Jeg tror der bliver MANGE alternative voksenudgaver af denne bluse, så glæder mig til at se din.
Ha´en god dag
Hilsen Helle
Det glæder jeg mig virkelig til at se. Var selv meget ærgelig over at det var en barneopskrift og havde overvejet at finde lommeregneren frem. Du kan bare det der Anne!
[…] Anne og jeg er jo ikke sådan at slå af pinden, så da vi begge havde forelsket os hovedkuls i en børnestrik i Helga Isagers nye bog Strikketøj, var der ikke andet for end gå i gang med regnerierne. Efter lidt beregninger var der en grundidé, som nu skal forvandles til min drøm om hulkrus i massevis. Et smukt bærestykke, brede manchetter og ellers ensfarvet. Tunika, tænker jeg. Dyb udskæring. Måske er jeg helt galt på den, men et forsøg værd, dét er det. […]
Selvfølgelig får i mere at se, Sifka, jeg skal bare lige finde det rigtige garn frem, men turbostrikkeren oppe i Gug er jo godt i gang, så der kan ses hvad vi har regnet på…
Jeg synes faktisk, at der er flere gode ting i den lille bog, Lise, men børnetrøjen var bestemt den, der sprang i øjnene allerførst…
Inspiration er ikke svært at finde, Pernille, bare vi havde lidt mere tid at bruge af…
Frida, jeg har helt styr på enderne, jeg har selvfølgelig ikke hæftet, det hvor der er syet på maskine 🙂 Men ærmerne var ikke med i den proces, så der er masser af små ender at klare, inden jeg kan sige, at jeg er færdig…
Jeg har fået mig en dejlig veninden i Liselotte, Diana, det er jeg meget taknemmelig for…
Jeg tror faktisk, at jeg er gået død i Noro, Berit, jeg har været så forelsket i det i laaaaang tid, men har vist strikket og set for meget af det efterhånden, så det bliver tynd uld til krusningerne.
Og tak for takken for bloggen 🙂
Det er et godt fif, Louise, det der med at skifte mellem et par nøgler, det skal jeg huske til en anden gang, i denne ombæring er Noro’en gemt i skuffen igen…
Det tror jeg også, Helle, der er mange i gang rundt omkring, det bliver sjovt at se de forskellige udgaver…
Tak for tilliden, Christina, nu må vi jo se hvordan det ender 😉
Nøj hvor er det nogle farver sammen! Jeg må altså virkelig snart lære at strikke med mere end 1 farve..
Ja, det var også den første jeg så.
og ærgede mig grumme over den ikke er i en voksen udgave 😉
Har også været ved at kikke i bøger efter en opskrift der kunne passe til at blive lavet om til den.
Er meget spændt på at din/jeres udgaver 😉
Yt.
De der svenske striber skal vel bare te sig ordentligt, så vi kan se nogle fine hulkrus fra dig også. Fandt ellers lige en gammel Isager opskrift med hulkrus til voksne, men den kan du se en anden gang :O) God ferie :O)
[…] dage ved Saltum Stand gav masser af timer til udvikling af strikkeprojektet, der blev skudt i gang sidste torsdag og om en lille kant og et ærme mere, så har jeg en kulørt trøje […]
[…] nogle uger siden var den bare nogle skriblerier og småudregninger på en lap papir og så i dag er den en […]