Det er de to muligheder, der ligesom er, når jeg sidder og kigger på den færdigstrikkede spøgelsestrøje!
Da Susanne afleverede den til mig i går, havde hun en hilsen med fra damen, der har strikket den; jeg skulle nok lige påpege overfor garnforretningen, at de altså havde givet mig et bundt sort, hvor der var en rød tråd tvundet med!!
Ca. midt på trøjen er der en “nydelig” mørk-lilla bort imellem 2 rækker spøgelser, og strikkedamen havde ikke opdaget det, før hun var næsten færdig, og hun havde ikke haft mod på at trævle op.
Jeg tog det rimeligt afslappet, det kunne ha’ været meget værre, og jeg var sådan set bare glad for at den nu var strikket, men måske kunne garnforretningen klare monteringen uden beregning, når de nu havde leveret det knap så sorte bundt…
Nu er det bare sådan, at det ikke er garnforretningen, men strikkedamen, der har klokket i det, for hun er kommet til at ta’ et lille nøgle af én af kantfarverne og så tro, at det var en rest sort, det gik op for mig 5 lange minutter efter, at jeg havde kigget på det.
Godt jeg ikke nåede at drage afsted til garnbutikken!!
Vi snupper den med de 7 lilla centimeter, Laura er ligeglad, hun glæder sig bare til at få den på, jeg er også ligeglad, for nu er den strikket…
10 Kommentarer
hej Anne, hvor dejligt at den er færdig, og vi vil have et billede af Laura med tröjen på så snart den er klar, så der! og siden dit billede er stort nok til at jeg lige kan tælle de hvide masker, så bliv ikke forundret hvis det spögelse dukker op i nogen ting her hos mig!
hilsen fra Island
Frida
Hvordan f….. kan man ikke se det under strikningen?! Nå – suk på dine vegne – modellen er sød og hvis din datter er ligeglad….
kh Linda
Suuuuuuk har hun strikket i mørke?
Men hvad, det kan man ikke se på en galopperende hest 😉
Jeg tror, at hun har siddet i tusmørke, den stakkels kone, og hun var træt af det, var hun!
Så træt af det, at Susanne ikke mente, at hun ville fortælle hende, at det altså ikke var garnet, der var noget i vejen med 😉
Jeg kan klare det, fordi det ikke er mig, der har strikket! Og endnu mere firdi Laura er jublende lykkelig, med eller uden lilla stribe.
åååhhhh, det er en af de svære – for striben er småltræls – og der er da tydeligt forskel…..
….med Laura’s glæde er det aller-allervigtigste!
Så det er godt hun har fået den!
KH Britt
jeg ville selv være grædefærdig, men når jeg læser din beretning ja så trækker jeg på smilebåndet. Men surt det er det. Kan brugeren leve med det, så går det vel an, den har jo bare lidt personlighed den trøje, og strik med personlihed er vel ikke så tosset….
Pp en eller andne måde er det en “knap så tydelig fejl” eller hvad man skal kalde det, når det er SÅ bredt et stykke…synes jeg? Hvis man forstår? *s*
Men træls er det…selvom du har ret i, at når ikke du selv har lavet bommerteen, så er det ikke så slemt. ;o)
Og spøgelset? Viiiiiiildt nuttet form!
Kære Anne.
Hvis det nu bliver for træls for dig at se på, så ved du jo hvor du kan henvende dig !
(- Jeg tror, at jeg havde opdaget det….;-)).
K.h. Susanne HS
Du får lov næste gang, Susanne, jeg ved, at du ville ha’ opdaget det 🙂
Jeg har bestemt, at jeg vender det blinde øje til, for Laura glæder sig til at få den på!
KH Anne
Det er da bare blevet til en sweater i fair-isle-teknik … der skifter baggrundsgarnet hele tiden farve …. og se på Kaffe Fassets smukke trøjer – der er også masser af pusseløjerlige farveskift !!
Må vi se den i hel figur ?
Kh Dorte