120 gram skriggul Evilla 8/2 og en hulens masse masker strikket efter et velskrevet mønster, og så havde jeg mig et sprælsk sjal til at holde skuldrene varme med på mit kolde kontor.
Jeg skyllede det op i aftes, men orkede ikke at møve rundt nede på gulvet med knappenåle og liggeunderlag, så derfor er der ingen fine markerede spidser i kanten, måske kommer de en dag, måske!
Forest Canopy Shawl bliver dette års første bidrag til 12 Projekter 2009, måske når jeg mere i år, end i 2008, hvor jeg vist kun fik hevet garn op af skuffen til 8 projekter, måske…