Browsing Category

Arbejdsliv

Arbejdsliv, For hjerte og sjæl

ONSDAGSLYKKE…

14/12/2011

14 ugers målrettet og intensivt arbejde med forældrene til 6 skønne og raske drenge blev i dag afsluttet med store smil og våde øje.

Rørte og glade var både vi, der viste nye veje, og de, der havde bedt om nogen til at føre an i forandringsprocessen.

 

Jeg er så flintrende stolt af dem!

De er nogle stjerner!

Jeg glædes og røres sådan over, at nogen er villige og modige nok til at lægge gamle mønstre og vaner fra sig og starte på en frisk, så familien kan blive et bedre sted at være.

 

Heldige unger.

Og heldige mig, der fik lov at hjælpe med at sætte spot på de ting, som virker og som vi gerne vil ha’ mere af.

 

Onsdagsarbejdslykke.

Og nu også onsdagaftenfri indtil vi rammer uge 8.

Det er da også en slags lykke…

 

 

Arbejdsliv

HJEMMEARBEJDSFORMIDDAG…

14/09/2011

Jeg sidder ved det hollandske udtræk og skriver på aftenens lille peptalk.

Hjemmekontor med mulighed for hund ved fødderne og P3 som baggrundslydtæppe er en dejlig måde at indrette sig på på sådan en lidt grå og våd formiddag.

 

En forældregruppe blev startet op i sidste uge, så mine onsdage er lagt i stramt program indtil midt i december, men det er helt okay med mig, for jeg elsker at arbejde med grupperne og får god energi af at se deltagerne udvikles og blomstre.

Og så er det også helt okay at det giver mulighed for stille start herhjemme den ene dag om ugen…

 

Dagens “te-ord”  People love gentle words passer så fint til aftenens program, hvor der inviteres til at få arbejdet med de gode beskeder, der skal øge vores børn mulighed for at samarbejde med os.

 

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde vidst noget mere om det, dengang mine ungmøer var mindre.

Jeg kan i alle tilfælde nemt huske situationer, som kunne ha’ forløbet meget anderledes, hvis jeg havde husket at være fysisk tæt, venlig men fast i stemmen og også havde fortalt hvad de skulle i stedet for hvad de ikke skulle, når jeg gav dem en besked.

 

Nu ved jeg det og husker selvfølgelig altid **hosthost** at gøre det, som jeg opfordrer andre forældre til!

In my dreams!

 

God onsdag til jer –

jeg vil nyde min…

 

 

 

 

Arbejdsliv

OH HAPPY DAY – OH HAPPY DAYYYYY…

05/09/2011

Årets hidtil bedste mail er dumpet ind i mailboxen i dag!

 

Jeg er blevet certificeret PMTO terapeut i dag og er et stort smil helt op i øjnene og  langt ind i hjertet.

Oh happy day – det var sgi lige en besked, der kunne gør min dag skøn og dejlig…

 

Det er ved at være små to år siden, at jeg startede, november 2009, og efter et år med seminarer gik jeg i vinter i gang med at lave mine certificerings-sessioner.

På samme tid, som jeg havde mavesår, var i gang med gruppelederuddannelse og så også lige havde et frygteligt koks i mit ægteskab.

 

Jeg havde deadline 1.maj og græd mig igennem den weekend, hvor jeg lagde den sidste hånd på analyser og sådan, og græd også da jeg postede de 4 x 1 times film, der skulle bedømmes, for jeg var sikker på, at det var noget skidt og møg jeg sendte afsted.

 

Nu ved jeg, at jeg tog fejl!

Det skal vist fejres med en lille kage og et smækkys på min smukke datters kind –

Oh happy dayyyyyyyyyyy…