Browsing Category

Arbejdsliv

Arbejdsliv

TID TIL AT MINGLE…

08/02/2011

Og sikkert også meget andet.

Garanteret tid til også at arbejde målrettet og koncentreret.

Men først:

Mingle!

Jeg er ved at pakke mine tasker til endnu en tur til Odense.

Heldigvis fejler jeg hverken det ene eller det andet denne gang, og glæder mig rigtigt meget til 3 gode dage fyldt med faglighed…

Det bliver dejligt at se denne lille gode flok, som har startet de første PMTO gruppe op herhjemme, vi har nok masser af erfaringer fra de første 7 sessioner, som vi synes, at vi gerne vil dele med hinanden og garanteret lige så mange spørgsmål, som vi synes, at vi trænger til at få svar på.

Der er lagt et fast og stramt program, så ikke engang en eneste lille bytur ud i Odenses mange lækre butikker kan det blive til.

Bare arbejde og nattesøvn, men det er okay, for der er heldigvis plads til masser af grin og herlige øjeblikke, mens vi arbejder.

Den ene af vores undervisere har taget turen over Atlanten i nat, vi må håbe, at hun har rystet det værste jet-lag af sig, inden hun skal stå ansigt til ansigt med 12 ivrige videbegærlige og arbejdsklar kvinder i morgen tidligt…

Wish me luck.

Ha’ nogle gode dage.

Og så “ses” vi fredag…

Arbejdsliv

GALOP GALOP…

06/01/2011

I fuld firspring ud over stepperne –

hverdagen er i gang.

Fuld gang…

Jeg er tilbage på jobbet og havnet direkte på feltet med fuldt booket, så derfor må der lige være lidt stilstand her på siden.

Om en times tid sættes snuden mod arbejdsinternat med de daglige kolleger og når det rundes af i morgen eftermiddag, ja så er der meldt weekendudflugt i en kombi af arbejds- og fornøjelsespræget sammenhæng.

Galop galop –

jeg rider så stærkt som det nu kan lade sig gøre, når man samtidig passer på sig selv, og det gør jeg et ihærdigt forsøg på at gøre.

Vi ses…

Arbejdsliv, Jul, Tosserier

19 BLØDE PRIKKER…

07/12/2010

At være nisseven for en kollega er noget, som jeg hygger mig vældigt meget med, og jeg glædes også over de hyggeligheder, som min personlige nisse sørger for på min skrivebord i denne tid.

Om man ønsker at være med i nissehalløj’et på min arbejdsplads er helt og aldeles frivilligt, så de, der nisser, er nogen, der gider og glædes ved det.

Jeg gør.

Men det betyder jo ikke, at jeg altid er lige skarp til at finde på nyt at gøre, og genbruger jeg løjerne fra tidligere år, ja så er risikoen for at blive afsløret før tid øget, og sådan skal det helst ikke være.

Så gode idéer og tosserier modtages med kyshånd fra jer, der også synes at sådan en decemberleg kan være morsom…

Jeg har før boltret mig med ringende vækkeure i folks tasker, når de sad til møder. Et lille billigt ur fra Tiger’en kan larme vældigt meget, siger jeg bare.

Der er blevet løsnet tastaturledninger, fyldt underlige ting i folks madkasser, lagt ting i lommerne på overtøjet og mærkelige skriverier ind i mapper.

Jeg har bragt småkager, juleknas, stjernestrimler, fodbadesalt og andet udstyr og jeg har hygget mig vældigt med at lægge misvisende spor for ikke at blive gættet.

I morgen vil der være Braille-prikker at finde på mit “offers” bord.

19 blødefiltdutter, der siger God jul.

Det vil være let at læse, når først kortet med alfabetet er pillet ned fra den store trappe i hall’en.

Barnlig og juletosset?

Ja måske en anelse –

men jeg sørger for at passe mit arbejdet rigtigt godt samtidig med!

Og trykker også tommel for, at min søde kollega ikke læser med her…