Browsing Category

Arbejdsliv

Arbejdsliv, Hverdag

BENZIN – AF EN SLAGS…

02/12/2010

Jeg opgave at køre afsted til Struer i dag.

Magtede ikke at hænge et eller andet sted på en landevej med viden om, at jeg SKULLE være klar til coaching-call fra Oregon her i byen kl 14.

Orkede-magtede-ville ikke.

Så derfor er der dømt hjemmearbejdsdag og lige meget, hvor højt mine kreasager står og råber på mig inde i alrummet, så har jeg lukket ørerne for deres plagerier.

Jeg går ikke derind, jeg læser og skriver fagligt, det er sådan det er.

Lige bortset fra dette lille indlæg og så en optankning på te og sukker kontoen…

Dagene suser afsted lige nu – igenigen – jeg farer fra Herodes til Pilatus, det er okay, men det bliver også okay, når det bliver næste uge, som bare er en helt almindelig arbejdsuge med kun en enkelt aftenaftale, det bliver helt okay.

Så kan det da være, at jeg kan få åbne julekasserne og få pyntet lidt, at jeg kan begynde at få et overblik over gaver og egne ønsker og måske endda få skrevet et lille julet kort til dem, som skal ha’ sådan et.

Åh ja – og småkager og konfekt kunne man måske også kaste sig ud i.

Hjemmesysler af den gode slags.

God dag i det vilde hvide vejr –

jeg nyder synet af det her fra min skriveplads…

Arbejdsliv, Dengang, For hjerte og sjæl

JULEKUGLELYKKELIG…

22/11/2010

I dag, da jeg kom tilbage til min kontorpind efter en uges fravær, stod der en lille silkepapirsforet æske på mit skrivebord.

Til Anne

stod der skrevet med ukendt håndskift på en lille syregul Post-it.

Inden i lå en vintage julekugle med hulning, farvestrålende og sart på den måde, som kun gammelt kan være.

Og da jeg så den, så vidste jeg helt præcis, hvem der havde stillet den lille æske på bordet…

Det kunne kun være én –

nemlig min nye skrivebordsnabo, der er startet i hurlumhej-instituttet for bare en måned siden.

Hun er en vidunderlig kvinde, fyldt med viden og tons af praksiserfaring, varm og hjertelig og et rigtigt godt menneske.

Vi sidder i et gammelt påklædningsværelse sammen, i skunken af den gamle borgmesterbolig, i et lille mørkt kontor, men for pokker, hvor vi hygger os med det.

Vi fylder det lille hummer med masser af faglig snak, men har også hjørner, der er beregnet til samtaler om personlige temaer, om kærlighed, om strik, om mad og om glæden ved genbrug…

I dag skulle jeg så glædes med en lille kugle, som var købt lige til mig, fordi jeg havde fortalt om min farmors gamle af slagsen.

Om lige dem med fordybningerne i, som jeg var så fascineret af, da jeg traskede rundt om barndommens juletræ i mine fine laksko og med krøllerne i fri dressur.

Dengang for længe siden, da jeg bare var en lille splint.

Det er jeg ikke mere –

nu er jeg nærmere en stor kævle.

Men glæden ved kugler med hul er intakt og det havde min nye sidemakker fanget.

Er hun ikke bare for skøn?

Det synes jeg i alle tilfælde!

Og jeg vil glæde mig rigtigt meget til at finde den helt rigtige plads til min nye pynt.

Dejlige dejlige mandag –

tænk at blive forkælet sådan i et gammelt borgmesterboudoir…

Arbejdsliv, Skrammer og buler

BAD TIMING…

16/11/2010

Skidttilpashed, snot og feber kommer vel egentligt aldrig belejligt.

Men nogen tider passer altså dårligere end andre.

Denne her omgang, som jeg har slæbt med mig hjem, passer rent faktisk bare overhovedet ikke!

Det går simpelthen ikke!!

I morgen skal jeg sidder klar hos Servicestyrelsen i Odense og være skarp til at modtage 3 dages intensiv undervisning i PMTO gruppeforløb, underviserne er fløjet ind fra USA og Island og er mere end friske på at give os den booster, der skal til, inden vi kan kaste os ud i det nye tiltag.

12 PMTO terapeuter fra Danmark er med i denne første pulje, 12 der skal sørge for, at gruppeforløbene nu også implementeres her, 12 der skal lægge sig i selen for at leve

op til den standart, der er lagt i Oregon, og som jo også gerne skulle kunne levere resultater med samme høje succesrate.

Jeg er én af de 12, så helt ærligt, jeg har ikke tid og plads til influenza, vel…

Jeg er i forvejen lettere “spooked” over dette projekt, står som den absolut mest grønne i gruppen og ved jo hvor forbandede dygtige de andre er.

Præstationsangst?

Ja, det tror jeg da nok lige –

bare en anelse!

Og det hjælper ligesom ikke på det, at kraniet er fyldt med snot og hovedet banker og værker og øjnene løber.

Det hjælper overhovedet ikke…

I aften pakker jeg kufferten og kører mod hotellet i Odense og i morgen tidlig så vågner jeg op og er FRESH –

fuldstændig klar og skarp.

Jeg gik nærmest lidt i panik, da feberen kom rullende tidligt søndag morgen, og har siden dopet mig med alt der findes på markedet af giftigt stads mod den slags og har såmænd kørt alle husråd igennem fra ende til anden samtidig med.

Jeg messer for mig selv:

Jegskalbliveraskjegskalblivefriskjegskalbliveraskjegskalblivefrisk.

Jeg SKAL!

Send lige lidt god karma og heeling til heden, så er i rigtigt søde…