Der findes dage, hvor det hele bare er for meget af det gode.
De dage kan til tider klumpe sig sammen til uger og er man rigtig uheldig så endda måneder.
Dag efter dag, uge efter uge, travlt travlt travlt, stakåndet og ømhjertet suses der afsted og klaphatten her kan til stadighed bilde sig selv ind, at det jo bare lige er i dag, og at i morgen ser alt anderledes ud.
Nå ikke, jamen så i overmorgen da, eller på mandag eller…
Hele mit forår har på en eller anden måde været en klump, en stor én, en klump af dage, der flød ud i hinanden og ind i nye uger og måneder.
Og det er ingen andens skyld end min forbistrede egen, tak for ingenting kan jeg roligt sige til mig selv.
Men det gider jeg ikke, jeg har gjort det alt for mange gange før, talt med mig selv og andre om at skrue ned, har fået læst lektien om lyset, der voldbrænder i begge ender og at nu skulle jeg finde en bedre balance mellem travlt og alt-for-travlt.
Jeg tror måske, at jeg er nået dertil, hvor jeg bare tænker Nå!
Nå – nu skred lortet sgi for mig igen, og jeg fik alt for travlt!
Nå – så røg der igen lige et par måneder uden ret meget tid med røven i sædet.
Nå – skidtpyt – livet er godt og herligt alligevel…
Og især føles det godt på en aften som denne, hvor en lun brise udefra smyger sig ind over gulvet og hen om mine fødder, hvor lydene fra mandens fodboldkiggeri blander sig med svalernes aftenpiben, hvor roserne ser ud som om, at de har bestemt sig for at folde sig ud i morgen og min store bløde hund sidder på gulvet ved siden af mig og hviler sin bløde mund på mit lår.
I dag mærker jeg, at sommerroen falder over mig, den der hyggefølelse, der melder sig, når skoleåret stempler ud og børnene får ferie, ikke flere sedler, ikke flere lektier eller store madpakker, ikke mere sportstøj eller møder af den ene eller den anden slags. Fri som i fri af pommern til og så skide være med, at jeg stadig har halvanden uge tilbage, inden jeg selv kan råbe god ferie.
Jeg sidder bare lige her og mærker, at det gør rigtigt godt inden i at vide, at sommeren er her, at en hel masse godt venter, jeg puster langsomt ud og sidder så også og bilder mig selv ind, at jeg vil bruge noget af sommeren på at blive klogere på, hvordan jeg får pustet lyset ud i den ene af enderne.
As is…
