I morgen formiddag affyres startskuddet for et års tids uddannelse, jeg vil ikke kalde det efteruddannelse men tillægsuddannelse og jeg er så klar til at tage det første skridt ud i det.
Det er vel heller ikke for tidligt med lidt af den slags efter snart 7 år som pædagog med fokus på forældre-støtte og udvikling i familien, 7 år med en håndtaske – for jeg går ikke med rygsæk – fyldt med pædagogisk praksis, teoretisk analyse og reflektion tilsat egen livserfaring, intuition og sund fornuft, jeg trænger til at få fyldt lidt nyt værktøj i.
Så det får jeg nu, endda uden at ha’ skulle ha’ tigget om det, jeg bilder mig ind, at jeg har fået budet, fordi jeg er god til lige netop den slags arbejde…
PMT-O er allerede i spil i det hus, hvor jeg har min base, så jeg har en ret klar fornemmelse af, hvad det er jeg er på vej ud i, og de sommerfugle, der flakser i maven nu mens jeg går og pakker, de handler vist mere om nysgerrighed på at møde mine medkandidater, som indtil nu bare er en række navne uden ansigter.
Og oven i hatten med uddannelse og mødet med nye spændende mennesker, ja så får jeg jo også en række dage uden de husmoderlige forpligtelser, ingen indkøb, madlavning, rengøring eller så, dage hvor andre vil sørge godt for mig og dem derhjemme må klare sig selv.
Det kan de helt sikkert også ganske fint, måske vil de endda nyde at mor er ude og at der kan forhandles andre aftaler på plads, jeg har en klar fornemmelse af, at der er helt andre boller på suppen, når far har anførerbåndet på.
Bloggen holder pause, mens jeg er ude i landet og blive oplyst.
Jeg vil suge til mig af alt det nye og glæde mig til at komme i gang med at bruge det ude i virkeligheden, der ude hvor rigtigt mange børn har nogle bøvlede forældre…
