Sifka har skrevet om bloggen her til Hendes Verden, og i denne uge har de taget hendes ord med i bladet.
Jeg anede ikke noget om det, og blev næsten ubærlig nysgerrig, da jeg hørte om det i lørdags, jeg fik en besked om, at der var noget i bladet, men ikke nogen nærmere forklaring på hvad og hvorfor.
Gisp – det var ikke let at vente på at få fat i nogen, der vidste lidt mere…
Tænk sig, at Sifka har brugt tid og energi på at skrive, jeg er meget meget rørt over den søde og varm måde hun omtaler os på, altså bloggen og jeg, de ord vil jeg gemme inden i til de dage, hvor andre har behov for at publicere noget knap så positivt.
Sifkas dejlige beskrivelser holder mig fast i, at min blog er lige præcis sådan, som jeg ønsker den skal være, det er mit fristed, det er mig, der bestemmer, og jeg har ingen intentioner om at være hverken samfundsrevser med skarp pen og velovervejede ord eller en, der holder øje med, om nogen andre nu skriver noget, som jeg kan forarges eller himle over.
Jeg er mig, på godt og ondt, og jeg blogger fordi jeg nyder at dele de ting, som jeg hygger mig med, med jer andre.
Jeg glædes over, at jeg ind imellem kan inspirere og skubbe på; jeg deler mine glæder og ind imellem også sorger, og jeg nyder de reflektioner, der nogen gange sættes i gang igennem skriveprocessen.
Og jeg elsker, at søde og hyggelige mennesker giver sig tid til at kommentere og forholde sig.
Tusind tak til dig, søde Sifka, du har gjort mig meget glad og rørt…
