Dagene smutter, jeg får lavet en masse og ind imellem også ingenting, jeg nyder solen og havelivet og alt det andet gode, som livet serverer for mig for tiden.
Pludselig er der gået flere dage uden bloggeri, og der tikker et par mails ind, “Er du okay?” og “Hvor er du?”, det er hyggeligt og omsorgsfuldt, at nogen lige tager sig tid til at tjekke…
Jeg er helt okay og jeg er lige her, hvor jeg plejer at være, men efter bare få dage uden skriblerier på bloggen føles den lige nu lidt som en gammel skolekammerat, som man har været tryg og tæt med, men som man alligevel har mistet kontakten med og pluselig føler sig en smule akavet ved at skulle kontakte.
Man ved, at man hurtigt vil kunne finde hinanden igen, man skal bare lige ta’ det første skridt, og så vil man finde tilbage til alt det gamle hyggelige, men man skal lige ta’ tilløb.
Jeg er i gang med at finde vejen tilbage tasterne, det er ikke lysten, der mangler, vi skal bare lige finde hinanden og melodien…
