Også bloggen må ha’ december-kulør!
Her ser da hyggeligt ud nu.
Tak til en dejlig veninde, der forstår mine forklaringer og til min mand, der gider klare den tekniske side af sagen…
Også bloggen må ha’ december-kulør!
Her ser da hyggeligt ud nu.
Tak til en dejlig veninde, der forstår mine forklaringer og til min mand, der gider klare den tekniske side af sagen…
Sanne B. har givet mig en “You make me smile”-pris, den er jeg rigtig glad for, hvem vil ikke gerne være med til at få andre til at føle sig godt tilpas og få dem til at bruge de postive ansigtsmuskler.
Tak for det, Sanne, you make me smile too…
Jeg har før sneget mig udenom, når sådanne priser skulle videregives, jeg her bare spredt med rund hånd, for der er så mange der fortjener, og når man vælger nogen, så vælges andre jo fra, og det er ikke det bedste jeg ved.
Men sådan skal det ikke være denne gang, jeg tager tyren ved hornene, og sætter navn på…
Fælles for de første 3 er, at det ikke kun er her ved min computerskærm, de får mig til at smile og blive varm indeni, for det er 3 kvinder, som jeg også har delt stunder med i den fysiske verden, timer i rigtigt godt selskab, der har fået mig til at sidde tilbage med masser af glæde i hjertet og kluk i grinemaven.
Hanne, du er for skøn, og jeg føler mig så heldig, fordi du er en del af mit hverdagsliv.
Jane, din hjertevarme og humor – I love it !
Anne, strøgtur i Århus med indbyggede kaffepauser og tid til fortrolig og åbenhjertig snak, det gav smil på læben og varme indeni.
Den sidste fortjener prisen lige så meget som de andre, hun glæder mig med sine fantastiske billeder, køerne er slet ikke til at stå for.
Så smiler til dig også, Helle!
Der er så mange andre, der også er med til at sprede smil og glæde, men 4 er hvad, der kunne smiles videre til.
Og det er så hermed gjort…
I løbet af i dag runder antallet af kommetarer måske endnu et tusinde-tal, og da jeg selv er blevet begavet engang ved en lignende lejlighed og hyggede mig vældigt med det, så udløser kommentar nummer mange en lille før-julegave her fra adressen.
Jeg lover ikke guldpapir, ej heller at der er blødt inden i, men noget finder jeg på…
Jeg elsker alle jeres kommentarer, tak fordi i giver jer tiden til at pippe med, det ville være frygteligt trist uden, både fugl og fisk ville mistrives og uddø, hvis der ikke var nogen, der havde lyst til at forholde sig.
For mig er kommentarerne en virkelig vigtig del af bloggen, det er dem, der giver dynamik og andre vinkler, glæde og grin, det ville overhovedet ikke være det samme uden, så det tak jeg giver, det kommer fra hjertet.
Hvem rammer mon lige på…