Som et par stykker har kommenteret så fint, så har bloggen rigtigt nok fået nye farver, rolige og bløde og lidt mere vinteragtige, end den højtråbende gule.
Jeg er vild med look’et, synes det passer så glimrende til min “stil”, hvis man ellers kan have sådan en på bloggen, jeg kan li’ det enkle og lidt barberede, så der er plads til masser af billeder, uden at der går tivoli i det.
Sådan kan jeg li’ det her hos mig, men nyder også rigtigt meget, at komme forbi andre steder, hvor det ser helt anderledes ud.
Mangfoldighed, i ved…
Og hvor er jeg så bare svineheldig at have en skøn veninde, der fikser det for mig, én der lige ved, hvad jeg tænker på, når jeg bare skriver
” I omegnen af støvet lys petrol og et lille twist på header’en.”
Inden jeg nærmest når at trykke send, så klinger sms’en
“Gå lige ind og kig om det er sådan her!?”
Og det er det så selvfølgelig, lige sådan her, den petrole skulle bare lige ha’ et ekstra skud, og det fik den og nu er jeg så glad og tilfreds.
Og ikke mindst taknemmelig.
Så tusind tak for hjælpen, Liselotte, tak for farver og tak for fugl.
Og kan vi ikke også blive enige om, at vi gerne vil fortsætte med både at give og tage mere fra den uendelige og vidunderlige bunke af inspiration – på flere plan – der er at finde ude på nettet.
I alle tilfælde tak til alle jer, der hver dag giver mig en skøn portion…
Det er berigende, morsomt, hyggeligt, relationsdannende, idéudviklende og herligt – det synes jeg bestemt!!
Jeg havde engang meget mere tid til det, end jeg har nu – det er lidt ærgerligt!
Men hva’ pokker – hellere lidt end slet ingenting!!
Jeg bilder mig ind, at jeg gør et godt stykke arbejde her – jeg gør i alle tilfælde oftest mit bedste!
Bloggen er for mig, for jer, for unge og gamle, for madørerne og livsoptimisterne – for alle jer som gider!!
Men jeg bliver altså bare nødt til at sige, at jeg ikke vil gøre noget som helst, for at “lokke” nogen hertil, overhovedet!
Ingen giveaways eller stylingtips.
Ingen præfabrikerede indlæg som skal lappe et hul eller fem over fysisk eller mentalt fravær.
Ingen sukkersøde og honningmarinerede lovord om hvor spændende det bliver her på kanalen i næste uge.
Niks – njet- nein og stort NO!
Jeg gør det ikke…
Jeg har ingen intentionen what so ever om at være “noget”, jeg er jo mig og det er nok – eller?
Det bliver aldrig mig, der fortæller om min blog til hver eneste, der tilfældigvis er udstyret med ører!
Jeg tjekker ikke, hvor mange der læser de enkelte indlæg eller om nogen mon har linket til dig – behøver man det?
Det bliver heller ikke her, at der lefles for kommentarer, som der så ikke svares på!
Det her bloggeri er ikke en mission eller en livsopgave – det er for SJOV!!
Og helt ærligt –
nu kommer der sgu snart grimme ord ud af min ellers pæne mund –
for jeg er da ved at være så usandsynlig træt at blogpolitiet, der udelukker dem, der ikke lige følger trop!
Hva’ fa’en er det der får dem til at tænke, at de har mere ret?
Lad os da for pokker være originale i vores udtryk, lad os hylde mangfoldigheden og det individuelle, lad os råbe hurra for dem, der ikke ligner de andre, for dem, der får skabt sig et sted her på nettet, hvor man ikke er i tvivl om, hvem der sidder ved tasterne!
Er det sjovt at se det samme overalt?
Har nogen opfundet noget før andre eller er det meste i virkeligheden set før i anden form?
Og hvad så hvis?
OMG – jeg har saftsuseme bare fået mere end rigeligt!!
Og nu tænker nogen så måske, at jeg da lige kunne ha’ snuppet en enkelt session med en af alle de terapeuter, som jeg arbejder sammen med til dagligt, at jeg kunne ha fået et lille forløb i anger-management.
Men nej tak – det behøves ikke –
for jeg har lært, at man ind imellem bare skal lukke dampen ud og det er hermed gjort!
Og så vil jeg ellers vende tilbage til mit ellers ret venlige og imødekommende jeg…
