Jeg kan ikke lægge billeder op, meget mystisk og RIGTIG meget irriterende.
En blog uden noget for øjnene er altså bare ikke helt det samme!
Håber på snarlig bedring…
Jeg kan ikke lægge billeder op, meget mystisk og RIGTIG meget irriterende.
En blog uden noget for øjnene er altså bare ikke helt det samme!
Håber på snarlig bedring…
Den opmærksomme har sikkert for længst bemærket, at bloggen i dag har iklædt sig lyst og lækkert forårsdress.
Topnice – hvis jeg sådan selv må sige det – og det må jeg vel, når det nu er min helt egen blog.
Og rigtigt nice er det altså også, at jeg over en kop kaffe og et par pinde på et strikketøj sådan kan sidde og fabulere om “Noget helt lyst, noget af det gule igen og så lige et par fuglefisk.” og bum-bum lige midt på en mandag formiddag tikker der så en sms ind:
“Bare lige så du ved det…
Jeg roder med din side.
Bare skæld ud, når du engang ser det og måske hader det ;-)”
Jeg hader ingenting, og da slet ikke at ha’ en herlig veninde, der kan gribe min strøtanker oppe i luften imellem alt det andet snak og så lige transformere dem til et friskt og forårsagtigt layout.
Tak til dig – din ørn…
Jeg har det ikke let med at ha’ sagt farvel til det glade gule layout, men det måtte til, for på en eller anden måde havde jeg efter et års tid fået sådan lidt “ejerfornemmelser” over det, og blev en smule tøsefornærmet, da det dukkede op på en anden side, og det nytter jo ikke noget, vel.
Så derfor skiftede jeg til blåt, men det gik ikke, jeg følte mig fremmed i eget hjem og har derfor fået lidt gule strejf ind i det forårsfriske.
Og en gang – en eller anden gang – så kommer det gule helt sikkert tilbage igen.
Men lige nu ser her sådan her ud.
Og det er da flot, sy’s du ikk’…