Browsing Category

Download

Download, Strik, Strikkeopskrifter

NY MULIGHED FOR DOWNLOAD…

26/04/2013

For nogle dage siden fik jeg en mail fra en læser, der gerne ville ha’ mailet opskriften på et barnevognstæppe.
Hun havde prøvet at downloade den fra det link, som jeg havde smidt, men kunne ikke få det til at virke.

Først i dag er jeg nået til at skulle maile til hende, men inden jeg kom så langt, så prøvede jeg lige noget andet.
Nu ligger filen med opskriften inde på indlægget og alle skulle nu kunne åbne og printe…

Så hvis du vil strikke et lille hurtigt barnevognstæppe med den fineste hulsnoning, så hop herover.

Og til dig, som bad om mail, ja så håber jeg, at du kigger her forbi i dag, for jeg kan ikke umiddelbart lige hitte din mail.
Beklager, men der ryger meget ind og ud af mailboxen og ind imellem slettes en stak, hvoraf en enkelt burde være blevet gemt…

Jeg vil arbejde mig igennem nogle af de gamle indlæg med downloads, jeg ved, at der både er lidt strik og en del mad, og så vil de blive lagt på de indlæg, som de i sin tid hørte til.
Du vil efterhånden kunne finde dem ovre i den kategori, der – selvfølgelig – hedder download…

Download, Opskrifter

MAD MED MERE VOL. 1

12/01/2012

Så er der skrevet lister og opskrifter Mad med mere vol 1

Jeg har gjort det på en måde, hvor ikke alt er penslet ud i detaljer, det ville simpelthen være for omfattende, men kig på det, jeg er ret sikker på, at det vil give mening for de fleste.

 

Og hvis der så er en lille ting, som I er i tvivl om, så prøv i første omgang at læse det én gang til, prøv derefter at bruge Google, der sikkert kan finde noget som minder om det, jeg har beskrevet og hvis I stadig er i tvivl, så skriv. Men gør det her, så alle kan få glæde af svaret, ikke i min indbakke, please…

 

Jeg håber, at nogen af jer griber bolden og laver en lille spiseklub, eller bare får lyst til at invitere en flok til en gang mad og hygge og at I så kan ha’ glæde af listerne og beskrivelserne fra denne herlige mandag, forhåbentligt den første af mange.

Del gerne med os andre, vi er  –  eller jeg er i alle tilfælde  –  nysgerrige!

 

Jeg glæder mig til mandag om halvanden uges tid.

Mad med Mere Vol. 2…

Download, Julekalender, Lidt af hvert, Mad

3.DECEMBER…

03/12/2011

3 x aftensmad af hakket okse.

3 gode retter, som kan laves med den ene hånd på ryggen og den anden om glasset med en lille vino.

3 smagsmættede retter, der hurtigt er klar til servering og det tæller vel i regnskabet i denne tid, hvor der også er meget andet, som vi gerne vil.

 

1. ret er sådan lidt afrikansk-agtig og findes lige her i de gamle arkiver eller her som download – Hakuna Matata.

2. ret er karryhot med et strejf af Indien og en virkelig yndlings i vores køkken og vores maver – Skramsgaderetten.

3. ret er en klassiker men lavet så den passer til det moderne livs hektiske hverdagskøkken – Skibberlabskovs med selleri.

 

Nemme hverdagsretter til decemberdage, så maverne også får andet end sul og sødt.

Fastfood af den ordentlige slags, så tiden holdes ned og energien holdes oppe.

 

3 af en slags på den 3. december…