Der er den nemme udgave og så den, der tager lidt længere tid, men som til gengæld er helt hjemmelavet.
I dag snuppede vi den hurtige af slagsen, da vi var flere, der skulle afsted igen.
Så i løbet af 20 min var der lavet nybagt Pizza Bianca med fuldkornsdej, bagekartofler, pesto og lidt frisk mozarella.
Dejen fra plastikpakken rullede vi lidt tyndere ud, nærmest til dobbelt størrelse, og smurte den med et godt lag pesto fra glas.
Oven på kom der tyndtskårne kartoffelskiver, foodprocessoren havde gjort arbejdet for os, og så et drys flagesalt på toppen.
Da pizzaen var tæt på færdig smed vi nogle humpler frisk mozarella ind oven på sammen med en håndfuld friske basilikumblade.
Lynhurtigt, mægtigt nemt og super velsmagende…
Andre gange, når vi har lidt bedre tid, så snupper vi den længere vej, hvor alt laves fra bunden, det smager absolut bedre og man har også helt styr på, hvad det så er, at man kommer i munden.
Men der skal også være plads til de dage, hvor man går igennem, der hvor hegnet er i stykker eller hvordan det nu end er.
Vi har haft gang i bageriet i dag, vi kunne hurtigt blive enige om, at dagen var oplagt til af den slags terapi.
Og for at der skulle være lidt modvægt til det grove, til frøene og fibrene, til rugen og de hele kerner, ja så måtte der også en lille sød kage til.
Udgangspunktet blev en gul pose tørgær til søde deje, som jeg har slæbt med mig hjem fra Stockholm, spørg ikke hvorfor, jeg bruger ellers aldrig tørgær, måske er jeg faldet for den fine gule pose eller bare forelsket mig i drømmen om at blive hjemmegående og svensk med kanelbullar hvirvlende omkring mig.
Hvem ved?!
Men i dag brugte jeg den gule pose og da jeg hev den af hylden i viktualierummet vidste jeg lige præcis, hvad den skulle forvandles til.
Og det blev den så.
Til semlor…
8 fine store kager stod og gjorde sig til på bordet, da jeg var færdig med at lege med dej og fyld, 8 stykker af noget, som i virkeligheden bare er en fastelavnsbolle i svensk udgave. Eller bare-og-bare, den er det godt nok på en rigtig lækker måde.
Jeg har ofte luret på disse fyldte gærboller hos bagerne og i konditorierne i Sverige, men er aldrig nået til at smage en af de “ægte”, men jeg havde en ret god fornemmelse af, i hvilken retning jeg skulle gå, for at de skulle smage os og vi er enige om, at jeg vist har fulgt kursen ret godt.
Opskriften er herfra vores køkkenbord, vi skævede til, hvordan det blev gjort andre steder, men vi kan godt li’ at lave noget, der bare lige er vores –
og jeres, hvis i gider at ha’ det.
Opskriften er skrevet og ligger klar som download.
Jeg har skrevet den med frisk gær, da der nok ikke er så mange, der ligger ind med fine gule Kronjäst-poser fra hinsidans.
