Browsing Category

Etsy

Etsy, Gode sites, Pynt

PYNT TIL FLIPPERNE…

28/01/2011

Egentlig ønsker jeg mig disse her.

Meeeeen mindre kan også gøre det.

Meget mindre –

i alle tilfælde på prissiden…

I dag er der landet en foret kuvert på mit bord, sendt afsted med luftpost af Shlomit i Tel Aviv.

Pyt med Dulong – for en tid – for israelske ringe uden sten er smukke og gode til at smykke mine flipper med.

Etsy er og bliver et skatkammer, et yndlingssted og lommepengesluger.

Jeg elsker det.

Og jeg elsker også rigtigt meget, at jeg kan få håndlavet og sirligt nyt for bare 23 $.

Trænger du også til at pynte flipperne, så finder du Shlomit lige her.

Jeg tror nu også, at jeg vender tilbage efter mere end anden dag…

Etsy, Gode sites, Krea

HVAD ER KLOKKEN? DEN ER NY…

19/08/2010

Og cool –

synes jeg!!

Endnu et lille Etsy-køb er landet i postkassen, sendt herop fra Spanien, fra Evas Misako Mimoko shop.

Det fineste lille armbåndsur i porcelænsler med bukseelastik til håndleddet, jeg er vild med det, sejt og pjattet på samme tid…

Det er ikke til mig selv, det er en gave til en veninde, der gerne går med armbånd, mange endda, men aldrig ur. Det kommer hun så til nu!

Og faktisk så kan det lige så godt være hende, der kigger på uret og fortæller mig, hvad klokken er på det pjattede, for det går vist nogenlunde lige så rigtigt som mit eget, der har desperat behov for et nyt batteri, hvis jeg vil have det til at arbejde.

Men hva’ fa’en –

tiden går uanset om uret går med eller ej.

Det kan vi ikke lave om på…

Og kan man så godt vise en ugivet gave frem her på siden?!

Ja det kan man, for veninden siger, at hun ikke læser med!
Og hvis hun så alligevel gør det, ja så er det hendes egen opgave at holde gode miner til slet spil.

Thank you Eva –

for making it possible for me to give my best friend a lovely new watch…

Etsy, Gode sites, Pynt

I TRÆ…

11/04/2010

Man kan blive ved med at finde skatte på Etsy.

Ved og ved og ved og ved!

Ingen problemer i det  –

ja det skulle da lige være de penge, som smutter afsted herfra og ud i verden…

Denne gang er det godter fra Knotty by Nature, der er landet i postkassen.

Et lille billede til mig selv og et par ringe, som jeg tænkte kunne være fine på t.i.n.g.-venindes hånd og det syntes hun heldigvis også…