Så er de uldne striber til baby klar, mangler bare lige 3 små knapper, men mon ikke, at de kan findes på lageret?
Det tror jeg, og snart kan den afleveres til Sophie, der glæder sig til at give den videre til sin gamle veninde, der om få dage bliver mor til en lille pige.
Og så må jeg vel se at finde noget fornuftigt at bruge de 30 gram stribet uld, som jeg nu sidder tilbage med, til.
Stadig Dummkopf, dog nu med afsluttet strikkeprojekt…
FAKTABOKS
DesignJakke i vendestrik fra Drops – den er vel snart ved at være en klassiker for mange af os, der er vilde med retriller og babyer
Garn 70 g Drops Delight i farve 05 og cirka samme mængde af Mayflower Alpakka i farve 14
Pinde Knit Picks nr 2.5 i Harmony Wood – jeg elsker deres sylespidse spidser og så holder træet også godt på det smuttende alpaca.
Egne krumspring Ikke mange kun en enkelt retrillekant forneden på både jakke og ærmer, det giver lidt harmoni, synes jeg.
Og så tror jeg, at jeg vil bruge den stille dovne søndag på lidt hue- og futtestrik, der kan være med til at holde baby varm…
Så har jeg indfriet mit løfte til Laura, et barnevognstæppe ligger klar til at blive svøbt i silkepapir og bånd og transporteret ud til den lille nye og hans forældre.
Det har været et hurtigt lille stykke strik, det var det jo sådan set nødt til at være, men resultatet fint og godt alligevel.
Garn Isager Alpaca 1 50 g og et eller andet Shetland 100 g, måske i virkeligheden J&S 2ply jumper
Pinde Addi Turbo 4.5 mm
Egne krumspring Da jeg synes, at det originale tæppe var lige i overkanten voldsomt kraftigt, har jeg strikket 2 forholdsvis tynde garner sammen, det passede lige til en p. 4.5 og gav den lethed, som jeg synes, at et barnevogntæppe skal ha’.
Jeg har strikket med 93 m og er endt med at have et tæppe, der måler 60 x 80 efter en let gang pres.
Alt i alt et tilfredsstillende lille projekt med garn fra skufferne.
Dejligt –
og mon ikke, at det kan give en vis lunhed i barnevognen vinteren over…
Mine strikkeaktiviteter har i denne sommer været nærmest lig nul, jeg har haft mange idéer og startet flere ting, men suk og ak, intet har rigtigt stået distancen og er hurtigt røget over i den store sorte strikkegryde.
Men på vores slentreture gennem Gamla Stan i sidste uge stødte jeg i flere butikker på små udgaver af Pippis vinterovertøj, en fiskertrøje fra Gotland, svinedyre var de og strikket i noget ret stikkende uld, ikke noget, som jeg ville trække småbørn i.
Det var der heldigvis råd for, en garnbutik kunne let opstøves, endda lige rundt om hjørnet fra vores skønne røde hus, og hvis en sådan lille trøje ikke skulle strikkes, mens man var i Sverige, så ved jeg da næsten ikke hvad.
Den lille gotlandske trøje fik gjort kål på mine strikkeblues og på et par dage kom den både på og af pindene…
Så nu ligger den her, lille og fin i str bare 3 mdr og venter på, at der kommer en pige forbi, som trænger til lidt uldent om kroppen, og hvem ved, måske bliver hun endda lidt mere modig, selvstændig, stærk og skøn end hun ellers ville være blevet.
Måske burde alle små piger i virkeligheden ha’ en Pippi-sweater?!
Måske burde jeg ha’ fået lavet den tatovering, når jeg nu var i Sverige, det kunne ha’ været et godt lille moment i sådan et tiltag, nærmest lavet på “åstedet”.
Lige meget hva’ –
så hurra for Pippilotta Viktualia Rullegardinia Krusemynta Efraimsdotter Langstrump – den seje tøs!
FAKTABOKS
Design: Oprindeligt fra Gotland men her fortolket af Svarte Fåret opskrift nr 35101
Garn: Noget blødt babyuld, ren merino, løbelængde 170-180 pr 50 g. Har smidt bandarolerne ud et sted i Sverige, så vi kommer ikke nærmere end det.Trøjen vejer i omegnen af 80 gram, og det røde og blå vejer vel de 10 af dem.
Pinde: De sædvanlige Addi Turbo nr 3
Str: 3 mdr
Egne krumspring: Ingen overhovedet. Jeg tog den direkte fra bladet, gjorde nøjagtigt som der stod og det virkede alt sammen. Dog vil jeg en anden gang nok vælge at samle masker op og strikke ærmerne direkte på fra oven og ned, det var noget pullerværk at sidde med, da de skulle monteres.Garnet var hvad der passede bedst fra den forrretning, jeg handlede i, skal jeg i gang med samme lille strik en anden gang, så bliver det helt bestemt i en anden og lidt mere “autentisk” kvalitet.
Jeg har hørt at udgaverne af de gotlandske fiskertrøjer er lige så mangeartede og forskellige, som de er andre steder i Norden, men denne her lyse udgave med de blå og røde striber anses for at være “originalen”…