Alle ender er hæftet, den er skyllet op og faktisk allerede tør.
Jeg mangler bare at finde 3 bittesmå sartgrønne knapper, der skal monteres i stolpelukningen.
Og så er den klar til Conrad, når han er vokset ud af sin Alfred…
FAKTABOKS
Mønster Top af Hanne Falkenberg – den er ikke at finde på hendes hjemmeside, mystisk når alt det andet nu er der.
Garn 99 g blandet Supersoft fra den ene og den anden leverandør. Farverne er Porcelain Blue, Fauna og Nutmeg.
Pinde Addi Turbo 3 mm igen-igen
Egne krumspring Ikke et eneste, den lille top er helt perfekt som den er.
Og så havde jeg selvfølgelig regnet med, at jeg skulle bruge en lang og stille fredag aften på at turbostrikke på den isblå Albert II, men den står på køkkenbordet ude på mit kontor, sammen med 2 fiskefrikadeller og et bæger hytteost.
Suk altså – jeg bliver nok nødt til at snuppe en tur frem og tilbage, 40 km, ikke så meget for strikketøjet, men sådan en torskedelle dufter ikke godt på mandag…
Garn: Ialt 85 gram af Isagers Alpaca 2 og noget supersoft
Pinde: Addi turbo 4 mm, jeg snuppede den lange rundpind, 80 cm, så jeg kunne bruge magic loop øverst på kroppen og på ærmerne, selve bullen er strikket på en kortere pind.
Egne krumspring: Opskriften går kun ned til str 1 år og jeg havde brug for det halve. Jeg slog 60 masker op, strikkede 12 omg mønster og fordelte så til for-ærme-bag-ærme med 20-10-20-10. Tog ud som beskrevet i opskriften til jeg havde 148 masker og delte så arbejdet, som opskriften og markeringerne viste.
Bullen strikkede jeg 15 cm lang fra delingen, ærmerne nogenlunde det samme.
På ærmerne tog jeg ind på ca hver 5. omgang til jeg havde 24 masker tilbage.
Jeg synes, at trøjen ser ret størrelse 6 mdr-agtig ud.
Og nu er Alfred i alle tilfælde klar til Conrad, så han kan holde varmen i denne sibiriske kulde…
Jeg havde lidt forskelligt strikketøj med til Odense, men intet af det blev dog motioneret særligt meget.
De fleste af de vågne timer blev brugt på vidensslugning i dyb koncentration hos Servicestyrelsen og derefter var der sen aftensmad inden jeg væltede om i hotelsengen.
Men lidt har også ret, og jeg fik strikket et halvt forstykke til den lille grå jakke her, resten er strikket efter hjemkomst og er den nu afleveret sammen med den lille kjoletopting til Sia…
Jeg synes ikke, at billedet på Garnstudios hjemmeside yder jakken den retfærdighed, som den fortjener, det er et smukt lille stykke strik, og jeg har bestemt ikke været omkring den opskrift for sidste gang.
Mine billeder er sgi heller ikke for gode, jeg havde ikke opdaget et kæmpe fedtfingeraftryk på linsen og nu er jakken ligesom ude af huset, så i må nøjes med lidt bras og så ellers stole på mine iagttagelser af lækker- og smukhed.
Jeg tror nu også, at jakken vil være rigtig flot i supersoft, mon jeg ikke kan få strikkefastheden til at passe så nogenlunde med dobbelt garn på p 4.5?
Egne krumspring Jeg er ikke meget for at indrømme det, men jeg hev garn frem til jakken, mens jeg havde hovedet under armen og stressniveauet på max lige inden afgang til Odense og det resulterede i, at jeg fik noget forkert merino op af skuffen. Jeg havde taget baby i stedet for den almindelige, og det betyder en hel del for løbelængde og strikkefastheden, skal jeg hilse og sige!
Det er ikke sådan noget, jeg gør ret tit, stort set aldrig, men denne gang har jeg da fået jokket ret kraftigt i strikkespinaten. Det fik mig dog ikke slået ret meget ud af kurs, da jeg opdagede det, jeg strikkede bare videre på gehør og jakken blev fin og flot.
Og hvis jeg er heldig, så kan Sia vel lige passe den en uge eller to!
Såååååå –
endnu en god grund til at forsøge sig med en ny udgave i supersoft…
