Så er den lille top færdig.
Alle ender er hæftet, den er skyllet op og faktisk allerede tør.
Jeg mangler bare at finde 3 bittesmå sartgrønne knapper, der skal monteres i stolpelukningen.
Og så er den klar til Conrad, når han er vokset ud af sin Alfred…
FAKTABOKS
Mønster Top af Hanne Falkenberg – den er ikke at finde på hendes hjemmeside, mystisk når alt det andet nu er der.
Garn 99 g blandet Supersoft fra den ene og den anden leverandør. Farverne er Porcelain Blue, Fauna og Nutmeg.
Pinde Addi Turbo 3 mm igen-igen
Egne krumspring Ikke et eneste, den lille top er helt perfekt som den er.
Og så havde jeg selvfølgelig regnet med, at jeg skulle bruge en lang og stille fredag aften på at turbostrikke på den isblå Albert II, men den står på køkkenbordet ude på mit kontor, sammen med 2 fiskefrikadeller og et bæger hytteost.
Suk altså – jeg bliver nok nødt til at snuppe en tur frem og tilbage, 40 km, ikke så meget for strikketøjet, men sådan en torskedelle dufter ikke godt på mandag…