Vi lister stille omkring denne morgen, hver nusser med sit, og en enkelt snorker endnu med hovedet på sin nye pude.
Juledagene er noget af det hyggeligste, ikke mere ræs for at nå det hele, glade og veltilpasse børn, der er optagede af de gode gaver forleden aften bragte, voksne der falder til ro med nye bøger og strikketøj, køleskabe der huser skønne rester, der kan nippes til i tide og utide, dejlige dage…
Amanda og jeg sidder og sipper en kop grøn te, lidt sundhed må presses ind mellem flæskesteg og bugnende slikfade, vi vender verden og hun bygger koncentreret på en avanceret Legokran, 1882 stk. lego, der skal sættes på plads, der er til nogle timers dejlig fordybelse.
Jeg sidder og nyder farverne, der smykker de små uld-dunter, som lå under træet til mig, en halsklud må det selvfølgelig blive til, men lige hvordan mangler jeg at bestemme.
Det kunne blive fine tynde striber i nærmest en uendelighed, det kunne blive sirlige hulmønstre, eller måske finder jeg et i den bog, som Susanne har givet mig.
Jeg har heldigvis masser af tid til at tænke, og andet strikketøj at motionere, mens jeg sidder og beslutter mig…
