Så er vi landet i Engesvang efter en lang dag gennem svenske og danske landskaber, vi er godt brugte og resten af dagen er kun til sofa og slængeri.
Det har igen-igen været de dejligst dage i det svenske, jeg elsker det og har ikke let ved at stille mig tilfreds med bare en uge hinsidans…
Jeg lister rundt og pakker tasker med sengelinned og håndklæder, i køkkenet står en lille kasse med espressokande, ordentlige kaffebønner, krydderurter fra haven og vores gode peberkværn.
Om mindre en 2 døgn sætter vi kursen øst-over, mod 7 dage i svensk natur og fred i sindet, vi glæder os alle, og liner hver især vores overlevelses-gear op.
En medbringer en halv meter bøger og tegnegrej, en anden sin Nintendo DS og Bjarne Reuters samlede værker, næsten da, en har styr på fiskekniv og Powerbait, og endelig er der hende med alle de uldne livsnødvendigheder.
Jeg er mat i koderne, men opløftet ved tanken om, at jeg meget snart kan sidder og kigge på blikstille sø, tynde hvide birkestammer og høre brændeknuderne smælde i ovnen…
Vi tæller ned, lige om lidt er det efterårsferie, og vi sætter kursen mod Sverige, igen-igen, denne gang til Ælvsered, der ligger syd-vest for Varberg.
Jeg kan næsten ikke vente mere, jeg glæder mig til freden, til tiden, til samværet og hyggen, til skæg og ballade, til korv og lingonsylt. Jeg glæder mig til at se min søde, men ret stressede, mand sidde i båden på søen med snøren i vandet og ro i sjælen, og til at løbe hujende rundt i den dybe skov med troldetræer og rumpenisser sammen med mine skønne tøser…
Vi rejser ligesom sidst med et hold af vores naboer, det glæder vi os over, for de er dejligt selskab.
Der skal spilles spil, strikkes, laves masser af god mad, drikkes sjusser, suses rundt i naturen, lures på loppemarkeder, soves til middag og måske skråles igennem til Singstar, der jo altså bare må med.
Bare 9 dage er der til, det bliver så skønt…
