Pigerne har kastet sig ud i vores stille rundkørsel med farvede gadekridt og herlig fantasi i dag.
De har hygget sig, har de, og jeg glædes over, at de stadig kan finde glæde ved den slags.
“Welcome to Heaven” har de skrevet –
jeg bilder mig ind, at de synes, at det er lige her på vores plet at deres himmel findes…
Den juleferie, der lå langstrakt og rigelig foran os for et par uger siden, er pludselig uhyggelig tæt på at være forbi og vi forsøger det bedste vi har lært at vride de sidste gode timer ud af en skøn ferie.
Vi laver absolut kun lige det, som vi har lyst til, og det har så i dag været lig med sofa, dvd, strik, knækbrød, ugeblade, stand-up, kaffe, morfar på skift og virkelig lav fysisk aktivitet.
Det var dejligt, at vi let kunne blive enige om, at det var lige sådan en lørdag, vi havde brug for…
Ferien kunne sagtens ha’ været længere, vi trængte rigtigt meget, da den kom, og kan hurtigt blive enige om, at nogle ekstra dage ville gøre godt, men vi nyder også det vi nu fik, og ved, at mange har måtte nøjes med meget mindre.
Men vi overgiver os ikke bare sådan til hverdagen uden kamp, vi aser og maser og klemmer så mange friminutter og pligtløse timer ud af de her sidste dage, som vi overhovedet kan.
I morgen er der endnu en dag i frihedens tegn.
Vi er klar.
Squeezeeeeeeeeeee…
Men til gengæld et stort Hurra for, at efterårsferien starter i morgen, for hold da bøtte, hvor jeg trænger til at flyde.
Længe så det ud som om, at der var spændende oplevelser i vente, vi har været omkring Berlin, Dublin, Amsterdam, listige steder i vores allerbedste Sverige, men ingen har sådan for alvor kunnet svinge sig op til at undersøge, arrangere og booke, ingen har haft energien til at finde lige præcis dét vi skulle og så er det ikke let at komme ud af starthullerne…
Vi trænger til ro, natur, nærvær, stilhed, himmel, hav, bakker, ro, middagslur, spil, film, bøger, kys, æbleskiver, sildemadder, brændeovn og så lige lidt mere ro.
Så nu er booket lækkert hus ude omkring Ebeltoft, jeg er sikker på, at vi kan mose alt det, vi trænger til ind i den uge, hvor vi flytter hele menageriet hundrede kilometer mod øst.
Bare to gange mere skal vi faktisk sove, før der fløjtes til afgang.
Herligt…