Browsing Category

Ferie

Ferie

ER DET ET TEGN…

28/09/2009

Til fika…

Hvad betyder det mon, når man finder en pung i køkkenskuffen, en pung, man egentlig troede var kasseret, og som så pludselig ligger der med masser af klingende mønt i?!

Svensk mønt – forståes!!

Betyder det, at man skal vende snuden mod øst i efterårsferien?

Selvom man egentlig havde bestemt at bryde traditionen og ikke tage til Sverige dette efterår!

Det tror jeg godt, at det kunne betyde…

Ferie

SALTUM…

02/08/2009

Saltum strand…

Skøn skøn uge – dårligt dårligt vejr!!

Lange badedage med solbadningen i klitternes gryder er det ikke blevet til, men til gengæld er der så blevet strikket, læst, bagt, snakket, brast, whist’et, sjus’et og hygget en hel del…

Dagene er gået med småudflugter til hawet, til Skagen, til Haven i Hune, de regnfulde og stormende timer er tilbragt i sofa med herlige film og god venindesnak og både kort- og brætspil er blevet brugt som god underholdning for store og små.

Ferie når ferie er bedst.

Lige bortset fra den manglende sol til næsetippen…

Nu er vi hjemmet på heden igen, hvor den ellers allestedsnærværende og evige vind bare føles som en let brise efter dage med voldsom blæst ved havet, lunt er der endda udenfor i dag og nogen har hvisket mig i øret, at den kommende uge byder på gode soldage.

Så jeg glæder mig over at årets ferie er for mit vedkommende blevet trukket lang med en spand afspadseringstimer og at der venter en plan- og forpligtelsesløs uge, ferie er godt, både ude og hjemme…

Ferie

HEMMA IGEN…

19/07/2009

Badeplads…

Solvarme klipper, blå blå himmel, vand, røde træhuse, Wasa, middagslur, fika, Gamla Stan, grill, krimi, T-banan, solbadning, mulltoa, Ica, lyse nætter, sejlbåd, kanelbulla.

Vi er hjemme igen, men ikke fordi vi havde lyst, mere bare fordi, det var sådan det måtte være, når nogen skulle på job i morgen.

Jeg får aldrig – aldrig – nok af Sverige…