Lille, blød, nysgerrig, tryg, tillidsfuld og fuld af fidus.
Huxi er hentet og vi mærker helt inden i, at dette her var den rigtige beslutning og den rigtige hund.
Der er leget, krammet, kigget på katte, der tager det forholdsvis køligt, spist, bjæffet, løbet, sovet, hugget garn og lige nu ligger han her på mine fødder under skrivebordet, lige der hvor Nugga altid lå, når jeg satte mig her.
Sådan skal det være…
Natten var roligere, end jeg havde turde håbe på, først et par timer med møflen rundt og små lyde fra kurven, jeg aede uden at snakke og må så være bloppet i søvn, for senere vågnede jeg i alle tilfælde med en varm hvalp på lårene.
Tilbage i kurven uden snak og lys og så sov alle til 06.30.
Bedre start kunne jeg ikke ha’ forestillet mig.
Vi har snakket Huxi-regler, det er nødvendigt, for sådan som vi har det lige nu, tunge af tabet og sorgen over Nugga, ja der har alle lyst til Huxi i sofa, Huxi i seng, Huxi på skødet, Huxi hoppende op, Huxi uden regler men alle ved heldigvis også, at det er et skråplan.
Så ingen blød lille hvalp i sengen eller sofaen, faste tydelige men kærlige rammer og så en godbid, når man gør det, som ens mennesker gerne vil se mere af og ignorering, når man laver løjer.
Jeg smiler stille, for det er så let for mig at følge denne tankegang, jeg kan høre mig selv fortælle præcis det samme til de forældre, som jeg arbejder med i mit job-liv.
Det virker for små på både 2 og 4 ben…
Mette Bech skrev en fin kommentar på Facebook i dag.
Jeg vil gi’ hende så meget ret:
“Whoever said you can’t buy happiness forgot about little puppies”
Der vil selvfølgelig komme masser af Huxi her på kanalen, men der vil være meget mere på Instagram og bloggens Facebookside, hvor det er hurtigere lige at lægge et mobil-foto op.
Vores hjerter flyder nærmest over af Nnnåååhhh, ÅÅåhhh og Ssseeee nuuu, det samme vil vores billedstrøm nok gøre de første mange dage.
Bær over med os –
det aftager.
Måske…