Jeg har sådan en blød plet for John Mayer nummeret Daughters.
Denne her version er ny for mig, men for pokker hvor den da bare gør mig mild og varm.
Smukke mænd med smukke stemmer og inderlighed.
Lørdagsblød i knæene…
Jeg er efterhånden faldet rigtigt godt til her i vores lille lejlighed, har fået lavet et godt hverdagsliv for lille A og jeg, med nye rutiner og nye vaner, der er med til at cementere at dette her også er et godt og helt liv.
Det er en særlig følelse at gå fra at være 4 i hverdagen til nu kun at være 2.
Der er fordele og der er ulemper og en af de helt store minusser er selvfølgelig, at vi mangler hende Laura noget så skrækkeligt, men pludselig er hun her igen, det bliver en herlig dag…
Noget som jeg dog ikke let kan lade være med at synes virkelig mangler i mit liv er måltiderne til mere end bare 2. Måltider, der præges af, at der er nysgerrighed og lækkersult og smagsløg med mange facetter. Amanda spiser meget enkelt, har ikke så meget lyst til de store måltider med meget forskelligt og det elsker jeg.
Så i den sidste tid har jeg spekuleret lidt over, hvordan jeg kunne få dækket min lyst og længsel i køkkenet og heraf udsprang beslutningen om at indbyde til madklub her i huset.
Jeg har sakset den lille besked, som jeg sendte til vennerne, både dem som plejer at hænge ud her og så nogle af de, som igen er kommet ind i mit liv. Min underbo var også på listen og måske kommer den nye overbo det også, det ser vi lige til.
I kan læse den herunder, det er alt det, der står skrevet med grønt…
Alle har meldt positivt tilbage, så der bliver for alvor brug for de nye sorte bænke, for bordet med det hollandske udtræk og også brug for Amandas lange lange skrivebord på hjul.
Det er godt, at der er dobbelt døre mellem stuen og Amandas værelse, for vi kommer til at sidde på tværs af rummene, når vi er her alle sammen og det er vi i alle tilfælde på mandag.
Jeg glæder mig rigtigt meget, menuen er lagt og søndag handler jeg til første udgave af spiseklubben Mad med Mere.
Måske skal det blive et fast indlæg hver anden mandag, menu, indkøbslister og fremgangsmåde?
Nogen kunne jo måske få lyst at lave deres egen lille klub…
- Kære alle. Allerførst: Rigtigt godt nytår, jeg håber at 2012 bliver et lyst og herligt år for os alle.
I de sidste dage af det gamle år har jeg puslet lidt med en idé, som jeg gerne vil indbyde jer andre til at hoppe ombord i.
Amanda og jeg er faldet godt til her i vores nye lille liv i byen, vi trives, synes vi, men der altså noget, som især jeg savner, og som nu vil kunne komme jer andre til gode og samtidig glæde mig rigtigt meget.Jeg savner at lave mad til mere end bare to, jeg savner at have mange omkring spisebordet, jeg savner at få lov at lege i køkkenet og derfor har jeg tænkt nogle tanker omkring en spiseklub.
Konceptet kunne være som nedenstående:
Mad her på adressen mandag kl 18.30 i de lige uger.
Mad planlagt, indkøbt og tilberedt af mig.
Mad for dem, det passer for med tilmelding søndag middag.
Mad for de store unger uden deres måske forhindrede forældre.
Mad og godt samvær i det omfang, som passer lige den dag for hver enkelt.Der vil også kunne være mandage, hvor maden er gullasch på bål i haven eller grill ved en søbred en sommeraften.
Jeg forestiller mig, at vi hver betaler 100 kr den første gang, så der er til indkøb af et basis lager af salt, olier, krydderier og sådan og at vi så ellers sørger for at have 30-40 kr med i kontanter den dag, hvor vi mødes og spiser.
Er der penge i overskud, når vi rammer sommerferien, så kunne der blive til en mere luksuspræget menu en fredag.
Tænk lidt over det og meld så tilbage her eller på mobil. For jer, der har lyst at spise med, vil jeg oprette en lukket FB gruppe med oplysninger, tilmelding og andet.Første gang kunne være d.9.1.
Håber i har lyst, så jeg kan få klaret mit kokkereringsbehov.KH Anne.
Om ganske få dage har Amanda og jeg boet 4 mdr. her i den lille lejlighed i byen.
4 mdr. i nye rammer på flere plan.
Det har taget tid at falde til.
Der er så meget, der er forandret, og selvom jeg egentlig synes, at jeg er et åbent og omstillingsparat menneske, der kan få gode ting ud af det meste, så har der været lige rigeligt at vænne sig til og falde ned i.
Men vi er på vej og de fysiske rammer bliver mere og mere hjem.
Hjem på en god, tryg og velkendt måde…
Det er sådan det er et langt stykke hen ad vejen for mig.
Men rummene og det, der fyldes i dem, betyder nu også meget, rigtigt meget, for mig.
Jeg har ingen dyre møbler, ikke fordi jeg ikke holder af den slags, det gør jeg faktisk, men pengene er blevet brugt til andet, som har været vigtigere. Ting, som jeg har syntes, var vigtige, masser af gode råvarer f.eks. og også ting, som ham jeg var gift med, syntes var vigtige, og som jeg accepterede.
Det er helt fint og de møbler jeg har, ja de passer såmænd rigtigt godt hertil. Og de, som jeg synes, også ville være gode og rare at ha’, de er inden for rækkevidde…
Hvad jeg ikke har i møbler, har jeg til gengæld i skabe og gemmere, hundredevis af dimserier til karme og borde, hundredevis af loppefund og designkøb, som sammen gør vores hjem til lige præcis vores hjem.
Jeg holder af hvert eneste lille og store stykke pynt og får altid god tid til at gå med at skifte ud og bytte rundt.
Det kan jeg slet ikke lade være med.
Jeg sætter i små grupper, jeg opløser dem og laver nye makkerskaber, jeg hiver ud af skabe og sætter ind igen og imens smiler mine piger stille til mig.
Hos hende, der er flyttet hjemmefra, der ser jeg den samme hobby udøves, hun har endda en betegnelse for det.
“At indrette vindueskarme”
Det er det, jeg også går til…
I ugen op til jul havde jeg en dejlig kvinde på besøg. Hun var her for første gang og gik stille rundt i rummene og kiggede.
Da hun kom hjem sendte hun disse ord i en sms
“Hvor har du fået dig indrettet dejligt. Det oser af, at du giver dit hjem omsorg. Jeg blev inspireret til at gå hjem og hygge omkring mit eget.”
Måske er det det jeg gør?! Giver omsorg til mit hjem.
Jeg giver det til min piger.
Og til andre, som betyder noget for mig, både privat og professionelt.
Og øver mig rigtigt meget i at give mig selv bare en lille slat.
Og måske giver jeg det også til rummene.
Tid og tanke bliver der i alle tilfælde investeret.
Jeg indretter og anretter, falder til og falder ned.
Her er godt at være.
Midt imellem alt det, der gør vores hjem til lige nøjagtigt vores…