Behøver jeg at sige, at jeg er glad for min julegave fra pigerne?!
Glad som i VILDT glad?!
Jeg er nærmest lidt forelsket i min gave og glæder mig til at lune mig i sort og hvidt med rap kant.
Den er cool til jeans, den er classy på den fede måde over en sort kjole, den er til hverdag og fest og den er bare pisselækker, er den…
Som skrevet i det sidste indlæg, så er vi gået lidt (meget) amok i juleindkøbene og ud over den skønne Candilla cardi er jeg også blevet forkælet med lækkert album og smukke ting til mit hjem af mine piger.
Jeg er en lykkens Pamjulefis.
Røvforkælet –
og jeg ved det og sætter uendelig meget pris på det…
Det vil vi lave for os 3, der skal fejre jul sammen her i jomfruburet.
Alle jeres gode ønsker om bedring har desværre ikke hjulpet det store, vi er ramt af forskellige onder og mit bud er, at denne jul vil blive mere fredelig og stille, end nogensinde før.
Om ikke andet, så fordi jeg kun kan kvække og det gør jeg ikke ret lang tid af gangen.
Så stille og fredelig – og måske ordknap – jul her men også jul fyldt med kærlighed, nærvær, tilfredshed, gaver og glæde…
Træet er pyntet fint og står og sender sit bløde lys ud i stuen.
Gaverne ligger i gode stakke derunder og det ser ud som om, at der er god forkælelse til alle i bunkerne.
Maden er i hus og de indledende øvelser lavet og jeg satser på, at der er bare en smule appetit til at nyde de gode stege og alt det, der skal spises til.
Vi glæder os til at have et par dage helt i ro, bare os, og så glæder vi os også rigtigt meget til at se Laura i aften på Skype. Se og høre, tale og grine og sikkert også fælde bare en enkelt lillebitte tåre.
Føj – hvor vi mangler hende her lige nu!
Glædelig hjertelig fredelig og kærlig jul til alle jer, der kommer her forbi.
Jeg ønsker for jer, at jeres juledage må komme til at indholde lige præcis det, som gør dem allerbedst for jer…
En smuk og frostklar dag med masser af gode timer i.
Søndag når søndag er bedst.
Stille tempo, skønt selskab, grin og fjol og også stunder med alvor i, vi har haft den dejligste dag, Amanda og jeg.
Det kan vi let blive enige om…
Vi har brugt vores dag oppe mod nord, i det røde hus for enden af vejen, lige der hvor hjertevarme og samhørighed bor, det har været godt for os. For os alle, tror jeg.
Amanda og Liselotte har noget sammen, som vi andre – husherren og jeg – ikke behøver at blande os i og det lader vi så være med, men vi klarer os heldigvis godt imens og får gode snakke om alt mellem tagplader, badeværelsesrenovering, håndbold, Wordfeud, angora af den ægte slags, juleænder, havearbejde, mennesker og sådan.
Ind imellem bliver der heldigvis også masser af plads til god gedigen kvindensnak for fruen og jeg, vi kan nå at vende mange sten på søndagens vej og i dag blev der delt hidtil ukendt fakta om livet for barnet med rodede rødder, der var vi ikke nået til før, så ny viden blev også en del af den gode dag.
Det er rigdom, når der er tid og rum til den slags.
Søndag blev god og også temmelig lang, og det er helt okay, for den var også mere energigivende end så mange andre dage er for tiden.
Vi er klar til en ny uge og vi godter os ved tanken om, at vi i mellemjulen hjuler nordpå igen…
