En dans hjælper på det meste!
Høj musik og Jaggermoves kan i alle tilfælde godt lige skrue mit kedelige humør en anelse i vejret, når jeg hvirvel rundt i alrummet på sådan en første-arbejds-dag-efter-ferieuge…
Morgenens bagerier skulle ikke ud af huset, de skulle nydes her af nogle af vores allerbedste venner med børn, af vores naboer og en lille flok af Lauras veninder.
Men det vidste Laura ikke –
og det var meningen.
Jeg havde inviteret for noget tid siden, bedt nogle af de vigtige personer i Lauras liv om at være her i dag og medbringe et foto, brev eller andet sjovt og småt i størrelse, som Laura kan få med sig over Atlanten i en lille mappe.
Og jeg skal da lige love for, at de havde taget det alvorligt, der ligger så skønne ting derinde på bordet, som jeg nu kan samle og sætte ind til senere fornøjelse og hjertevarme for Laura…
Laura troede, at hun skulle med Torben i eftermiddag, så hun stod med rygsækken på og snørede sine sko, da de første gæster dukkede op og hun smilede så sødt og så en anelse perpleks ud, for hvordan skulle hun nu lige sige, at hun altså ikke havde tid, når de stod der og gerne ville ind.
Ja faktisk gik der en rum tid, før hun forstod, at hun ikke skulle nogen steder og at alle kagerne var til at servere for den store flok, der kom strømmende.
Åh som jeg nød at se hende smile, rynke brynene og komme med små forundringslyde. Mundrappe og lynhurtige Laura blev for en kort bemærkning meget stille…
I løbet af eftermiddagens timer er her blevet talt en masse, tegnet og forklaret om alt det der venter og grinet af de hyggelige ting, som gæsterne havde med. Der var hjemmegjorte tegneserie lavet af Laura i 3.klasse, fotos og små vers og en enkelt sang, dollars til frimærker og adresserede kuverter, hæklede flag og en kalender til at holde styr på dagene, der skal gå inden hun er her hos os igen.
Rå og ærlig kærlighed til Laura fra dem, der gør hendes liv til noget ganske særligt…
Nu er her stille igen, de sidste kager er ryddet væk og stolene stablet.
Laura er taget ind til byen for at mødes med Torben og den del af familien og om lidt synker bagermesterinden sammen i sofahjørnet og kniber måske en enkelt tåre eller to, en af glæde og en af den længsel, der allerede fylder indeni.
Søndagen blev en dag med mange store varme knus og på gensyn’er.
Lige om lidt vinker vi i Kastrup…
