Fredag eftermiddag er et af ugens yndlingstidspunkter.
To hele fridage ligger foran os, ubrugte og pligtløse, det er da til at frydes over.
Jeg har altid syntes, at fredagen er noget særligt, der er ofte en let og glad stemning på jobbet, pigerne smiler altid lidt bredere, når de kommer hjem, stille puslen hjemme præger billedet, intet behøver at gå stærkt og effektivt, der er tid.
Teen smager bedre, sofaen er blødere og stemningen mild og blid.
Det nyder jeg.
Denne fredag er ingen undtagelse, jeg er sunket om i sofaneseren sammen med Amanda, og ingen af os har vist behov for andet end bare at sidde og nyde nuet, så det gør vi.
Hun med sin computer og jeg med Henrik og Stéphanie og i baggrunden taler nogen i tv’et om vejret og aktier, jeg er ligeglad, jeg vil bare sidde…
Sidde og læse, småblunde, snakke og også tænke på alle de skønne varme ord, der er strømmet imod mig i forbindelse med bræk-indlægget.
Tusind tak for alle kommentarer på bloggen og for alle de mails, som også er dumpet ind, alt er læst og gemt indeni, søstersolidaritet gør godt og jeg er rørt og imponeret over, at jeg har så mange kloge varme kvinder i mit netværk.
Jeg er mildere stemt i dag, måske fordi, at jeg fik sagt noget højt, måske fordi, at jeg rigtigt tydeligt mærker, at jeg ikke er alene, måske bare fordi, at det nu er fredag og jeg i alle tilfælde kan lægge job-forpligtelserne fra mig.
En dag vil jeg forholde mig lidt mere aktivt til alt det, som i så fint har skrevet og beskrevet, jeg kan slet ikke lade være, for der er så meget saft og kraft og kvindeklogskab i det, at noget af det bare må bredes ud og gøres til noget, som vi i fællesskab kan tage med videre.
Men det bliver ikke i dag, for i dag er det fredag og jeg flyder dovent…
