Browsing Category

For hjerte og sjæl

For hjerte og sjæl

SØNDAGMORGENVELDUFT…

26/06/2011

Charles de Mills roser på spisebordet.

Friskbrygget kaffe i koppen.

Brusebadsvådt hår.

 

Velduft og tilpashed i eget stille selskab…

 

 

Nugga luner mine fødder og synet af smukke sovende piger lunede mit hjerte, da jeg stille lukkede dørene ind til deres gemakker.

Foran mig ligger en lang og doven søndag, der er dedikeret til egenomsorg og pleje af en skrammet familie.

 

Jeg drømmer om feriedage med masser af tid til ingenting, om brændende sol og havets lyde, om sommeraftener i haven med fugletriller og en berusende duft af kaprifolie, jeg drømmer allermest om ro og fred.

Jeg trænger.

 

Men en sommersøndagmorgensvelduft gør nu også godt…

 

For hjerte og sjæl, Udeliv

SØNDAGMORGENSAGLIGHED…

22/05/2011

Der er lunt og godt ude i krogen, hvor morgensolen rammer.

Den har bagt på de grå brædder i de sidste timer og varmen stiger op derfra, når jeg sidder i de bløde hynder.

 

Duftene af Earl Grey i koppen og varmt træ blander sig i luften og gør dovenstunden ekstra blød og rolig.

Jeg nyder, at søndagens lediggang giver mulighed for at sidde lige så længe, som rumpen kan holde til det og som vejret vil samarbejde omkring at holde himlen blå. Det skal ikke vare ved, hører jeg…

 

Kommer regnen, så finder jeg på andet at fordrive tiden med.

Stauderne kan nemt pusles om, selvom det drypper fra oven og en rask travetur ved søen er også smuk i sommerregn.

 

Indendøre er der rent tøj, der skal foldes og brød, der kan bages.

Der er gulve, der kan vaskes og bunker, der kan barberes.

 

Men det er ikke nu  –

nu er det sol på huden og stille tanker om ingeting og alt ting…

For hjerte og sjæl, Husdyr

YNDLINGSHUNDEN PÅ FAVORITPLADSEN…

20/05/2011

Jeg knuselsker vores store bløde blide bamse.

Faktisk så meget, at jeg ind imellem selv bliver lidt pinligt berørt over det.

 

Hun er jo bare en hund for pokker.

Men så alligevel…

 

Nugga elsker at ligge ude på terrassen, både sommer og vinter, i dagslys og i nattemørke, hun ligger og nyder livet og har overblik over hus, have, krat og eng, og også lige et øje på stien, hvis der nu skulle komme en sødt og venligt lille menneskebarn gående der ude, som man må hilse på.

 

Hun er uden snor, og det går rigtigt godt det meste af tiden, hun kan ligge i vores indkørsel og lade andre hunde passere uden at løfte så meget som en enkelt lille øjenvippe, hun lader sig ikke lokke af deres kåde bjæf eller logrende haler…

 

Kun naboens lille Cosmo, som er en frækkert af en Cairn terrier, får hende med på eventyr og det er ikke altid lige i haverne, at deres vilde tummel foregår, de kan godt snige sig ud på marken.

Og også rundt til de nærmest naboer for at se, om der er nogen, der giver et klap eller en godbid.

Det er ikke værst at være hund her i kvarteret.

 

Men bedst er der alligevel ude på de grå terrassebrædder med mors køkkenlyde strømmende ud af den åbne dør som underlægningsmusik…