Det går forresten ret godt med de der ting, som jeg vil nå, mens jeg er 46.
Meditationen tager form, det er på vej fra okay til godt, ikke så meget i gruppen med de andre nybegyndere, men mere herhjemme, hvor jeg finder den største ro.
Løberiet – også okay!
Jeg har småtrænet for mig selv og har i formiddag taget min første tur i byens nye løbeklub.
Det gjorde godt!
Og gav meget røde og friske kinder!!
Nu mangler jeg bare lige den der lær-sprog-i-bilen-cd, så jeg senere på året i det mindste kan lave en lille kaffe-bestilling på italiano…
Værdsætte vi de andres stemmer og tænker vi smukt om vores egen?
Eller er vi bedre til at vende ørerne mod de toner, der ligger i et andet leje og ind imellem klinger skævt ind på vores tone?
Er vi optagede af kun at brumme og mumle med, fordi vi synes, at vi ikke synger smukt nok til at give slip og at de toner, som kommer fra os ikke har en værdi?
Hver fugl synger med sit næb – sådan er det!
Og alle toner har plads i det store verdens kor og alle toner bidrager smukt med hvert deres – sådan er det!
Og det skal vi stå ved og værne om og også blive meget bedre til at fortælle os selv og hinanden.
Kompetencer er personlige og både de store og små har værdi og vi skal være stolte af det, som er hver vores…
Skønne Anja har ledt mine tanker i retning af toner, nuancer og kompetencer her til morgen, hun skriver så fint om, hvor svært det kan være at slippe tankerne om alt det, vi ikke er gode til. Det er forbasket svært.
Anjas indlæg med de skønne og stærke kommentarer har fået mig til at reflektere over, hvad jeg i virkeligheden – uden pis og jantelov – synes, at jeg er god til. 5 ting.
Det ville være lettere at skrive en liste med de 100, som jeg stinker til. Meget lettere.
Men 5 af de gode?!
Jeg forsøger…
1 Jeg er god til at kæmpe for det, som jeg tror på.
2 Jeg er god til at se styrker og muligheder i de og det, som trænger.
3 Jeg er god til at lytte efter det, som mennesker i virkeligheden har på hjertet, men som ikke siges.
4 Jeg er god til at skabe trygge og smukke rammer i vores hjem.
5 Jeg er – helt uden pis – god til at lave mad. Pissegod faktisk.
5 gode.
Og 1 vigtig, som jeg vil øve mig på og forsøge at blive bedre til:
At passe bedre på mig selv.
For uden egenomsorg slipper kræfterne til omsorg for andre op.
Og jeg har brug for dem.
Jeg håber, at fredagen ville vende jeres ører mod jeres egne gode og stærke toner, og at tankerne om disse vil bringe et stolt og stærkt smil på jeres læber og i jeres hjerter…
Rødt på skyerne mod vest i aftes og rødt på skyerne mod øst i morges.
Smukt at falde til ro på efter en udfordrende dag og lige så smukt at trave i sammen med min bløde hund i den tidlige tidlige morgen.
Jeg kom endelig til undersøgelse i Ringkøbing, ikke alt var lige pænt indeni og jeg skal starte på noget nyt medicin og så ellers sendes igennem systemet til undersøgelser af andre dele af den indre mekanik.
Det havde jeg på fornemmelse, havde tænke at det var sådan det var, men det gør det ikke så meget lettere, ventetid er uro-tid…
Jeg tager hul på onsdagen og lader tirsdag være tirsdag, jeg vil nyde stille timer herhjemme, før jobbet kalder med gode udfordringer og nye reflektioner over hvilke veje, der er at gå for både den ene og den anden.
Ude ved døren står friske forårsblomster, der kan kommes i potter, i skuret står en kultivator, der sukker af længsel efter at kradse jorden op i bedene, i skabet står en spand og en moppe, der gerne vil inviteres til dans på de store gulve og i bryggerset står en kurv med krøllet tøj, der ville blive smukkere efter en tur med et varmt jern.
Det står der alt sammen og det får det lov til, jeg kan sagtens lukke øjnene for det og lade mig selv stå og gå i tomgang, stilleleg, sådan skal min onsdag morgen være.
Jeg nynner en lille sang, som jeg så gerne ville dele med jer, men lige meget hvor jeg leder, så finder jeg den ikke i fuld længde med melodi og sangstemmer.
Ordene får i her alligevel, de er skønne og milde, lige som jeg håber, at min onsdag må blive.
Melodien ligger lige her, måske kan i selv sætte det sammen.
Godmorgen til jer og til det lille land…
Melodi: Carsten Johs. Mørch – Tekst: Niels Brunse
Godmorgen, lille land!
Et land med sol, et land med dis,
med kyst af sten og sand,
som havets bølger slikker,
med bakker skabt af is,
koldt eller venligt skiftevis.
Godmorgen, ø ved ø!
Nu ser vi Danmarks buetegn
med blink af hav og sø,
de slanke, lyse broer.
I sol, i blæst, i regn
bærer de os fra egn til egn.
Godmorgen, hver og en,
som sidder ved et morgenbord
fra Skagens hvide gren
til Gedsers lange odde,
på vores prik mod nord
her på den kuglerunde jord.
Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind.
