Browsing Category

For hjerte og sjæl

For hjerte og sjæl, Lækkerier, Pigerne

SNACK-(HØNE)-BIRD…

27/02/2011

Anne Stange – 46 år i morgen – nu den lykkelige ejer af en snack-høne-bird.

Sophie har været på fødselsdagsgaveindkøb for dattertrekløveret og hun har, som altid, fundet rigtigt skønne sager til sin mutti.

Hønen her er bare en af de herlige ting, jeg er en forkælet mor, er jeg.

Nogen herhjemme spiser rigtigt RIGTIGT mange peanuts og så straks muligheden for at fylde fuglen med den slags, men hønen med hul foroven er min og derfor vil det være cashew, mandler og pistacier, som får lov at bo i fuglemaven, når jeg skal snacke i hyggestunder…

Vi holder lidt præ-fødselsdag i dag, bare os 5, med langsomt morgenbord og masser af snik-snak, jeg elsker de dage, hvor det lykkes os at have alle pigerne under samme tag og ha’ tid til at være sammen uden afbrydelser.

Gæster og sønderjysk kaffebord ville også ha’ været godt at bruge søndagen på, men jeg har svært ved at finde hopla til den slags lige for tiden, så derfor denne stille fejring, som er meget meget uvant her i vores hus, som vi plejer at fylde med glade gæster og hurlumhej.

Plejer er sendt på rekreation og det er fint nok, vi har ingen problemer med at fylde dagen med godt og skønt helt for os selv…

UPDATE

Hønen er en fugl, det er mig, der er lidt slap ud i keramisk ornitologi.

Den er fra Printz Keramik og kan findes lige her:

http://printzkeramik.dk/?page_id=21

For hjerte og sjæl, indenfor, Og mig selv - sagde hunden

SØNDAGSSOL…

20/02/2011

Dagen har været smuk og fuld af sol, men jeg har måtte nøjes med at nyde den her inde fra og har snydt mig selv for en skøn stund i det blå og strålende.

Dumt – når det nu har været rigtigt søndagstravetursvejr.

Men jeg har ordnet vores arbejdsværelse og fortabte mig i underlige ting og sager, små breve fra pigerne, udklip om hus og have, små skitser til julepynt og et hav af gamle dameblade.

Jeg har ryddet op, smidt ud, tørret af og sat på plads. Jeg har hørt musik, skruet skruer i og trukket søm ud, sat billeder i rammer og vasket en Norm af.

Og undervejs har jeg sendt foto-updates til Hanne og Sophie, der har heppet fra hver deres sofa.

Her er blevet så fint og nysseligt og meget meget lyst med de nye skinnende hvinende hvide låger og hvide kasser til garn.

Hvidt med hvidt på.

Det er godt jeg har en masse små dimser til at sætte farveklatter med…

Nu mangler jeg bare det der nye lange skrivebord, som nogen – læs min mand – gerne må få lyst til at forære mig.

Jeg har egentlig sagt, at jeg ønsker mig det i fødselsdagsgave om en uges tid, meeeeeeen jeg synes måske, at det burde høre til i kategorien “Nødvendige anskaffelser til hjemmet” og at jeg så kan få noget andet fra min alenlange og supergode ønskeseddel i stedet.

Ny stol har jeg selv sørget for, en gul gul Kevi, der er på vej fra Sjælland, jeg glæder mig til at slå mig ned på den og bare sidde her i rummet og nyde, at jeg nu efterhånden har fået rummet til at falde helt på plads.

Jeg nåede ikke turen ude, men jeg har sol indeni efter endt arbejde her i rummet.

Og det tæller vel også på sundhedskontoen…

For hjerte og sjæl

SOM SAND MELLEM FINGRENE…

18/02/2011

Min ferie glider stille og roligt fra mig, i korte øjeblikke går jeg lidt i panik over alt det, som jeg gerne ville, og som ikke bliver, men jeg kommer hurtigt over det og tænker pyt.

Dagene bliver, som de bliver, og det er heller ingen katastrofe, hvis dørkarmene  – og jeg –  må leve med kattekløersskrammer en tid endnu.

Jeg trænger mere til fred end til nymalede karme, og jeg øver mig jo vældigt i at lytte til min krop, så derfor lader jeg bare tiden gå.

I alle tilfælde det meste af den…

Torsdagen blev brugt på lidt forskelligt, dels en lille kommen-til-mig-selv efter en parfumefremkaldt migræne onsdag aften, dels en dejlig dejlig tur til gode venner i sommerhus.

Gode venner, der også bare trængte til at sidde stille og snakke, og sludre, og tale, og pludre, man kan sidde længe sådan bare at være i hinandens gode selskab og nyde at det er tilladt at være stille sammen, når snakken i øjeblikke forstummer.

Der blev sippet kaffe, spist gode kager og dejlig aftensmad. Der blev lagt planer for en italiensk sommerferie og lagt en stak brikker på et puslespil.

Dagen forsvandt som sand mellem fingrene på os, men det måtte den godt…

I dag har her været spontant og hyggeligt besøg, en god lang snak ved bordet i alrummet, samtale med plads til ro og fordybelse, og  også gode fif til at tæmme en krasbørstig 6-årigs temperament blev givet.

Jeg har strikket, læst, slået brød op, jeg har Ajax’et, bladret i møbelkataloger og taget mål til rammer til stort og småt.

Vi har krammet og smilet og fået os en mellemmad.

Jeg elsker livet –

med fart og tempo, fest og farver og fuld musik.

Jeg øver mig i også at elske de stille dage –

jeg er ved at vænne mig til dem og kan mærke, at de gør mig rigtigt godt.

Jeg lader dem glide fra mig uden at hvirvle efter de tabte timer i stress og jag.

Jeg er her bare og det er rigtigt rigtigt dejligt…

Arkiv

Facebook