For hjerte og sjæl

Vi har nok alle forskellige måde at tage vare på os selv på.

Nogen er betydeligt bedre end andre til at sørge for det – jeg er en af de andre.

Jeg er i virkeligheden nok rigtigt dårlig til det, det med at få sørget for, at der er tid til ro og tid til at vegetere. Tempoet er ofte højt, der er gang i den og jeg fræser ud over stepperne…

Men jeg ved til gengæld godt, hvor jeg skal gå hen, når jeg skal finde fred, når pulsen skal ned og når jeg trænger til det, som jeg kalder at finde hjem til sig selv.

Der hjem, hvor kroppen og sindet er i ro, hvor man bare “er”, hvor livet er i flow og smilet sidder i øjnene.

Jeg går bare hen til mit køkkenbord!

Åbne skuffer og skabe, hiver potter, pander og skåle frem og går på jagt efter råvarer, der kan forvandles til et eller andet, som kunne glæde vores ganer og  maver…

I formiddag, da jeg pludselig blev bleg og stakåndet ved tanken om det, der mangler inden julefreden sænker sig, da jeg kunne mærke, at der var noget, der nev i maven, fordi at der igen havde sneget sig for mange aftaler ind over, da fandt jeg frem til en gang flødeboller.

Få ingredienser, der let kan forvandles til masser af velsmag.

Jeg brugte opskriften fra Odense Marcipan og snart var der gang i bagning af bunde og piskning af skum. Den mørke chokolade smeltede over vandbad og mundvandet løb.

Jeg bagte bunde af både den almindelige marcipan og så af en ny slags, som er æltet med cacao.

Små fine bunde, der efter kort bagning, var klar til at blive toppet af det hvideste hvide skum.

Faktisk piskede jeg kun halvdelen af de hvider og den sukkerlage, der er angivet i opskriften, det var mere end rigeligt, til mere end 30 mundgode flødeboller…

Det var helt med vilje, at jeg ikke brugte en sprøjtetylle, da jeg skulle sætte fyldet på bundene, en flødebolle har ikke finurlige striber i min verden, niks den er glat og rundet.

Og så penslede jeg altså heller ikke, men vendte hele flødebollen i den smeltede chokolade, så både top og bund er dækket af et tyk mørkt lag.

Jeg fandt ro der midt i flødebolleproduktionen, jeg fandt hjem til hende Anne S, der stadig har frygteligt meget brug for at lege stilleleg.

Så nu er der ro og også fyrre friske flødeboller på et fladt flødebollefad…