Browsing Category

For hjerte og sjæl

For hjerte og sjæl

I MORGEN I MORGEN I MORGEN…

27/11/2010

Når det bliver i morgen, så må jeg åbne den første pakke i min adventskalender.

Jeg glæder mig!

Og vil nyde den ekstra meget, for det er den sidste gave på den første søndag i advent.

Næste år kommer der nemlig andre boller på suppen.

Selvvalgte – men dog andre…

Helle og jeg har hygget os vældigt med at finde, købe, nørkle og lave adventsgaver til hinanden, det har været en rigtig skøn tradition, men i år bliver sidste gang –

for nu.

Vi har bestemt, at de penge, som vi plejer at putte i dette projekt, skal bruges på anden vis.

Et spa-ophold måske?

Et meditationskursus?

Et smut til London eller andet eksotisk?

Vi får at se, hvad vi bestemmer os for, destinationen eller programmet betyder mindre, det er tiden sammen uden “forstyrrende elementer” som mænd & børn, der tæller.

Men i år –

der vil jeg voldnyde gaverne.

Og satse på, at dem, der er leveret herfra også vil falde i god jord…

For hjerte og sjæl, Jul, Pynt

DET SNIGER SIG FREM FRA KROGE OG KASSER…

26/11/2010

Jeg har lindet lidt på låget i den ene af vores julekasser, den ene af to, der er.

Jeg har lindet bare en lille smule og taget de første stykker pynt op.

Vi behøver ikke at vente længere –

det er helt okay nu, hvor første søndag i advent venter lige om hjørnet…

I morgenmørket blev den første karm dekoreret, jeg gik frem og tilbage med min morgengrød i tallerken på armen og stillede de hvide frøkner på rad.

Stillede træet op og hang ganske få stykker pynt på.

Lys blev tændt og med den dalende sne og alt det hvide derude så det pludseligt meget julet ud.

På den hvide måde.

Der kommer mere pynt og flere farver i løbet af weekenden, jeg kan mærke hvordan lysten til pynten arbejder sig ind på mig.

Det sniger sig frem fra kasserne ovenpå og fra stemningen indeni…

Arbejdsliv, Dengang, For hjerte og sjæl

JULEKUGLELYKKELIG…

22/11/2010

I dag, da jeg kom tilbage til min kontorpind efter en uges fravær, stod der en lille silkepapirsforet æske på mit skrivebord.

Til Anne –

stod der skrevet med ukendt håndskift på en lille syregul Post-it.

Inden i lå en vintage julekugle med hulning, farvestrålende og sart på den måde, som kun gammelt kan være.

Og da jeg så den, så vidste jeg helt præcis, hvem der havde stillet den lille æske på bordet…

Det kunne kun være én –

nemlig min nye skrivebordsnabo, der er startet i hurlumhej-instituttet for bare en måned siden.

Hun er en vidunderlig kvinde, fyldt med viden og tons af praksiserfaring, varm og hjertelig og et rigtigt godt menneske.

Vi sidder i et gammelt påklædningsværelse sammen, i skunken af den gamle borgmesterbolig, i et lille mørkt kontor, men for pokker, hvor vi hygger os med det.

Vi fylder det lille hummer med masser af faglig snak, men har også hjørner, der er beregnet til samtaler om personlige temaer, om kærlighed, om strik, om mad og om glæden ved genbrug…

I dag skulle jeg så glædes med en lille kugle, som var købt lige til mig, fordi jeg havde fortalt om min farmors gamle af slagsen.

Om lige dem med fordybningerne i, som jeg var så fascineret af, da jeg traskede rundt om barndommens juletræ i mine fine laksko og med krøllerne i fri dressur.

Dengang for længe siden, da jeg bare var en lille splint.

Det er jeg ikke mere –

nu er jeg nærmere en stor kævle.

Men glæden ved kugler med hul er intakt og det havde min nye sidemakker fanget.

Er hun ikke bare for skøn?

Det synes jeg i alle tilfælde!

Og jeg vil glæde mig rigtigt meget til at finde den helt rigtige plads til min nye pynt.

Dejlige dejlige mandag –

tænk at blive forkælet sådan i et gammelt borgmesterboudoir…

Arkiv

Facebook