Enkelt og ikke særligt sindsoprivende, måske på kanten af det meget stille.
Men godt for mig, der trængte.
Til ro, genkendelighed og overskuelighed.
Jeg trængte efter en hektisk dag og jeg fik det der ved mit tusmørke-lilla eftermiddagsbord.
Med te og brevskrivning i skyggen af et plastic-egern.
Med grise-strik og en lille håndfuld mandler.
Med katten på mit skød og hundebassen ved min fod.
Jeg fandt hjem til mig selv –
endnu engang.
Det er jeg sådan set ret tilfreds med…
Der er gang i produktionen til juleboden, vi klipper, klistrer, syer, strikker, filter, fletter og jeg ved ikke hvad.
Hver dag opstår der nye idéer, den ene griber den anden, og snart er der gang i noget, der ikke var planen.
Men sådan må det være, når 2 tanter som Hanne og jeg går i gang, der skal være masser af plads til udenomskreativiteter, stakkevis af dem…
Det er så hyggeligt og herligt at være i gang, jeg kunne såmænd godt ta’ en jobpause indtil nytår, det ville ikke være et problem at fylde dagene med nørklerier af den julede slags.
Det tager jo tid, det skidt, og når tingene skal laves ordentligt og sirligt og også pakkes pænt med kort og bånd, så tager det rigtigt meget tid.
Men heldigvis tid, som føles lidt som fødselsdag og fest, fordi vi laver det, som vi rigtigt godt kan li’.
Om lidt ligger der 100 frøken-ansigter klar, med kyssemund og fregner, de skal ha’ farvestrålende kroppe og fine vinger, før de er klar til at lette ud i julestuerne og træerne.
Men der er stadig dage at tage af.
Hvis vi da ikke finde på alt for meget ballade i mellemtiden…
Sne er der ikke kommet mere af, men til gengæld har vi haft glæde af først klar blå himmel og sol og senere store grå skyer, der smed mængder af vand ned over os.
3-i-en og så i løbet af bare få timer, det er efterår så det basker.
Lyset svinder ude, vi har tændt lys og klumper os sammen.
Sophie bobler på sofaen, Amanda Sims’er og Laura læser til den sidste eksamen i denne omgang.
Jeg er en heldig og lykkelig kvinde med alle 3 skønne døtre hjemme på samme tid…
Om lidt skal der tænkes i aftensmadsbaner og lidt vasketøjssammenlægning.
Men det er ikke endnu, jeg vil sætte mig stille i skumringen og nyde synet og lydene af mine piger og Nuggas knirken i kurven.
Jeg vil strikke en pind på Viggo og tegne en stribe ansigter til frøkener.
Det er en ganske dejlig torsdag…