Browsing Category

For hjerte og sjæl

For hjerte og sjæl, Og mig selv - sagde hunden

STILLE…

13/10/2010

Onsdag –

igen med mulighed for at lade det høje hår stå og blive lidt længere i de bløde bukser, det kan vel ikke genere nogen, når jeg nu bare sidder her i eget selskab.

Arbejdsdagen starter først senere, og jeg har en aftale om ikke at lave noget særligt inden da, ingen rengøring, ingen madlavning, ikke noget som helst med vasketøj, ingen havetur.

Ingenting af den slags, og jeg ved at aftalen holder, for ingen andre end jeg er involveret i den…

Så jeg sidder bare, lige så stille, med te og strik og lidt morgentv.

Med masser af tændte lys og en pind i brændeovnen, med en nyplukket rose i vasen og udsigt til det smukkeste disede landskab, der stille viger for oktobersolens stråler.

Jeg ønsker mig ikke ret meget mere af sådan en onsdag morgen –

ja okay da måske lige en svedig croissant fra en god bager…

Familieliv, For hjerte og sjæl, Gode sites, Pigerne, Pynt

HUMANITY…

10/10/2010

Sophie er en ørn til at komme hjem med små hyggelige mor-gaver, hun har skøn sans for at vælge lige præcis det, som hun ved passer og som vil blive brugt med glæde.

Hun kender min smag lige så godt, som jeg selv gør og hun er gavmild med sine forkælelser af sin “gamle”.

Og hvor jeg bare nyder og elsker dem –

gaverne OG Sophie…

Senest har hun givet mig et smalt Humanity læderarmbånd og det har siddet på sin plads på venstre håndled hver dag, siden hun kom med det.

Det er så fint med de sølvglimtende statements og går rigtigt godt sammen med efterårets bløde farver.

Og bedst af alt, så har indkøbet af armbåndet sørget for, at der er kommet lidt penge i Røde Kors’ kasse.

Penge til de humanitære projecter, der er med til at støtte, hjælpe, sikre og udvikle der, hvor nogen trænger.

Og det er der nogen, der gør, rigtigt mange steder.

Humanity-armbåndene kan købes hos Nelly.com med mange forskellige tryk på og også i andre designs.

Mit er smalt og enkelt, men de lange vikle-nogen er da også ret flotte, måske skulle man…

Bagværk, Familieliv, For hjerte og sjæl

MORGEN…

10/10/2010

Der er dømt dovenmorgen i dag, alle rører kun langsomt på sig og de lune dyner har ligget så godt ned over os, at det har været svært at skubbe dem til side.

Ingen sover tungt, finsover vist nærmest bare og ligger og tænker tanker om dette og hint.

Jeg elsker sådan en morgenstilhed, som levner tid og rum til at starte dagens op i eget tempo, hvor der er plads til tanker om dagen i går og dagen, der venter, hvor der er mulighed for at tune sig ind på det, der skal opleves og klares.

Stilleleg…

De andre ligger deroppe under dynerne endnu, jeg er trukket ned i alrummet for at sørge for lunt og duftende brød, det gør jeg med glæde, for den ro, der ligger i bagningen er ren zen for mig.

Søndagszen og stille stemning, fantastisk start på en ny dag.

Jeg er stadig varm og glad indeni, har båret lørdagen med mig ind i søndagen og kan sgu da ikke andet end juble over den herlighed og det fællesskab, som er blevet en dejlig del af mit liv.

Vidunderligt –

slet og ret.

Weekend når weekend er bedst.

Og om lidt med lune birkes til.

Lykke…