Lyse boller uden kerner.
Til smør, ost og en sød klat syltetøj.
Ingen grove fibre eller fuldkorn.
Men til gengæld bagt af ene gode sager.
Pigerne koger cacao og jeg snupper en kop te.
Fredagshygge…
Jeg er helt og aldeles solgt til Niceville –
side efter side vendes, det er ikke let at slippe den.
Jeg har faktisk næsten ikke tid til at få besøge af strikketanterne i aften.
Men kun næsten, for hvem pokker kan sige nej til en stak dejlige timer i kreativt og fuldstændigt vildt hyggeligt selskab?
Ikke mig i alle tilfælde.
Men bagefter, når de er gået, så er det direkte op under dynen sammen med Skeeter og Aibileen…
Når vi rammer arbejdsugens midterste dag, kan jeg tillade mig et lidt lavere tempo.
I alle tilfælde først på dagen, hvor jeg daffer rundt herhjemme i bløde bukser og med makeupfrit fjæs.
Jeg sender de andre afsted med kys og bredt smil –
et smil der kaster kærlighed og gode tanker frem og tilbage mellem os, men også et smil som smiles fordi jeg står og tænker:
“Yes – alene hjemme!!”
Alene hjemme, stille stille, bare de bløde pelsdyr, der sover deres tunge formiddagssøvn, er her sammen med mig. Ingen snak, ingen krav, ingen planer eller to-do’s, bare mig alene hjemme med mulighed for at gøre lige hvad jeg vil…
Friheden og alene-selskabet varer et par timer, for senere venter en lang arbejdsdag, der først slutter sent, men den starter ikke endnu, og jeg nyder at sidde her og hænge med te, bog og ulden underholdning og jeg leger bare, at formiddagens timer er dobbelt så mange, som de i virkeligheden er.
Jeg kunne sagtens finde noget konstruktivt og fornuftigt at ta’ mig til.
Der er vel altid et badeværelse, der kan afkalkes, et bed, der kan luges, noget tøj, der kan stryges, en bunke, der kan sorteres eller et brød, der kan bages.
Men jeg gør det ikke, ikke i dag, slet ikke, overhovedet. jeg planter mig i sofaen og letter mig først, når der er 10 minutter til afgang.
Jeg har lige taget hul på Niceville, som jeg har hørt og læst meget godt om, og jeg fornemmer, at vi bliver gode venner, bogen og jeg.
Så måske skulle jeg bare “nøjes” med at læse og lade strik være strik, selv om den lille slyngel nu også trækker, jeg har endelig fundet rytmen i det stykke strik og det må gerne blive hurtigt færdigt, så jeg er klar til nyt, når Helgas lille hæfte lander her.
Læse?
Strikke?
Læse OG strikke?
Svære valg på sådan en lilla morgenstund…