Der er ikke meget, som kan give mig så meget sol i hjertet, som årets første anemoner i skovbrynet.
Den lille hvide blomst er min absolutte yndlings, noget ganske særligt, jeg elsker den.
Den fortæller mig, at nu er foråret her, lysere dage, længere dage, tid til have og udeliv, mere energi og drive.
Den husker mig på, at der engang var en stærk og varm kvinde i mit liv, hun strøg mig over krøllerne med sine fine små hænder og hviskede
“Lille Annemonekone”, min farmor, som lærte mig så meget og som mangler i mit liv…
Anemonerne, som jeg plukkede i går, havde bare korte korte stilke og der var bare ganske få af dem, endnu står de spredt og oplevelsen af blomstertæppe venter stadig forude.
Men det skulle ikke afholde mig fra straks at kaste bilen ind til siden og plukke en lille flok, da jeg så dem står der i skovbrynet.
Weekendens sol og lune vejr få dem nok til at strække sig højere og i morgen vil jeg plukke mig en større buket.
Eller måske 4.
Èn til mig og én til hver af pigernes værelser.
I søndags var jeg så svineheldig at vinde en Keep Cup hos Purestyleliving, uha som jeg blev glad, for jeg har længe ønsket mig sådan en lille kulørt plast-sag til at have teen i, når transporten fra Silkeborg til Ikast skal klares i morgenmylderet.
Hvorfor jeg ikke har fået anskaffet én, har jeg egentlig ingen anelse om, plejer at være god nok til at finde og købe det, som jeg tænker giver god mening eller er nødvendigt, og en Keep Cup giver i alle tilfælde god mening, når man – som jeg – tilbringer meget tid i bilen på vej til og fra alle mulige og umulige steder.
Vi har andre termokrus her på adressen, bevares, men alle er sorte og har en uforklarlig høj forsvindingsprocent og der er aldrig nogen, som kender noget som helst til det. Væk er de bare og dukker der én op, så er det i alle tilfælde aldrig lige præcis min…
Men nu er det slut med den slags, for min nye kop har lige præcis sin helt egen farve, ingen andre som den i skabet og jeg vil jo så let som ingenting kunne genkende den i hånden på en af mine smukke tre.
Og så er det jo ind imellem også sådan, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen, og da Joan skulle pakke kassen med min gevinst, så købte jeg en kop til hver af pigerne og hun sørgede for, at de kom med i samme ombæring.
Så nu er der da slet ingen undskyldning for at nole sin mors kop.
Blå til Amanda.
Pink til Laura.
Aqua til Sophie.
Ingen tvivl om hvem, der skulle ha’ hvad.
Og så har jeg byttet lågene om på Lauras og Sophies, så de nu går linen helt ud på yndlingskuløren…
I pakken lå der også fine slikkepinde, en dejlig håndskrevet hilsen fra Joan med den gode butik og sørme også en lille ekstra forkælelse i form af et glas frysetørret kaffe med chokoladetrøffel-smag, jeg glæder mig til at brygge mig sådan en kop choko-kaffe og sippe den af min nye kop.
Måske på årets første havedag i weekenden.
Måske som afløser for mynte-teen i morgen tidligt.
Måske allerede i aften til en sofa-sid-ned med strikketøj og hyggeligt selskab af ældstebarnet, som er eneste kylling under vingen i dag.
Ind imellem er livet faktisk lutter af lagkage. Og Keep Cups.
Og gode netbutikker.
Jeg vil i alle tilfælde gerne anbefale dig et smut forbi Purestyleliving.
Forbi kopperne og alt det andet lækre.
Man kan jo nøjes med at kigge.
