Browsing Category

Fotos

Fotos

I GLAS OG RAMME…

04/03/2008

Droopy…
En af tingene på Ikea-dosmere i går var sorte rammer i assorterede størrelser, vi manglede en stak til nogle af de mange billeder, vi har til at ligge rundt omkring.

Det første er monteret, en lille betuttet Anne med tung underlæbe og  Droopy-kinder…

Billedet er taget ved en fotograf i Kolding, der valgte at udstille dette ekstra billede i sit vindue, og det kunne min mormor selvfølgelig ikke stå for, hun havde jo kun købt en lille serie med billeder i “fornuftig” størrelse.

Mormor øjnede chancen for at få sin øjesten på tilbud, når jeg nu var færdig med at hænge der i vinduet, og da jeg blev taget ned, gik hun ind for at spørge til billedet.

Og det kunne selvfølgelig erhverves med en klækkelig rabat, og ja tak til det sagde den stolte mormor med et stort smil, der dog stivnede en anelse, temmelig meget endda, da damen bag disken bad en medhjælper om at hente billedet af “den lille mulat-dreng”

Hva’ troede de mon jeg hed, Arne eller??

Indtil videre står Anne/Arne fra det varme kontinent og venter på en mand med en hammer og et vaterpas, men op det kommer rammen sammen med de andre, når der er blevet puttet nogen i…

I glas og ramme…

Fotos, Pigerne, Strik

FNISE-FOTOS…

22/02/2008

Laura…

Lauras nye hue er strikket færdig, den har siddet på hovedet af hende hele dagen, og hun ville såmænd også gerne foreviges med den på.

Det kneb dog med at stå stille og ikke knække sammen i 12-års-fnis, da jeg fik kameraet fundet frem; mange af billederne er hun forsvundet halvvejs ud af, andre er vildt slørede, fordi de er taget uden blitz og derfor ikke tåler den mindste bevægelse, og på nogen kan man se langt ind i hendes store grinende mund.

Men pyt, hovedsagen er jo også, at hun er glad for huen, og jeg kan nu heller ikke lade være med at varmes over en stribe billeder af en smuk og veltilpas unge…

Laura…

Laura…

Laura…