Browsing Category

Fotos

Fotos, Gode sites

INSTAGRAM WEB PROFILER…

08/11/2012

Så er det muligt at følge Instagram selv om man ikke har IPhone eller android.

Det er jo ikke noget man skal, bare noget man kan, hvis man synes, at de små hurtige foto-opdateringer og her-og-nu-blogging er sjovt.

 

Jeg er lige her

Fotos

OTTO PÅ FLICKR…

16/10/2012

Kom lige i tanke om, at jeg jo for hulan har en Flickr side med masser af dejlige billeder fra hverdag og fest.

Nu er Otto flyttet derover fra min Instagram side, så nu kan alle se med, smartphone eller ej.

 

Jeg vil sørge for, at der løbende kommer nye billeder på Flickr.

Det sted har virkelig fået lov til at passe sig selv, også selv om det er derfra, at jeg plejer at uploade til Ravelry.

Hmmm – måske har Ravelry også passet sig selv?!

Måske er det Otto, der tager al min tid? Eller bare livet i al almindelighed.

 

Lige meget hvad  –

nu er Otto lige her!

 

Og Helle D  –

hvis der bliver mere vrøvl med dig, så kommer du en tur over mors knæ, du kan snildt ligge der, din lille splint.

Håber at et par billeder mere kan hjælpe dig igennem lidt mere rengøring…

Fotos, Gode sites, Lidt af hvert, Og mig selv - sagde hunden, Tosserier

HOOKED PÅ INSTAGRAM…

11/06/2012

For længe siden downloadede jeg en App til min IPhone, men da den først lå på telefonen skete der ikke rigtigt mere.

Instagram samlede støv og jeg havde nærmest glemt den, altså lige indtil der begyndte at dukke lækre billeder op rundt omkring, som var taget med lige præcis denne lille App.

 

Nu er jeg nærmest Instaoman, knipser løs og lægger op, og kigger ofte forbi for at tage en tjekker på, hvad de andre nu har gang i.

“De andre” er nogle af mine venner og bekendte, både fra det liv, der leves i virkeligheden og også fra det liv, som leves i cyberspace. Søde og dejlige mennesker, der inspirerer og deler det, som gør dem glade og godt tilpas og det som fylder lige her og nu.

 

En slags fotoblogging kan man vel også kalde det. Det går lynhurtigt, ingen ord eller omveje, bare lige på og op med skidtet.

 

Der er mange muligheder på Instagram, forskellige filtre at lægge oven på dine fotos, og det behøver ikke nødvendigvis at være billeder, der er taget med din mobil, en lille tidsrøver er det, men en af de sjove af slagsen.

Du kan finde mig som @anneds på mobilen og også lige her på Followgram.

 

Hvis du ikke allerede har App’en, så synes jeg, at du skal hente den.

Man kan godt være på uden selv at lægge billeder op og også følge med hos andre uden at dele egne knipserier.

Du bliver måske hooked som jeg…