Jeg sidder og bladrer i alle de tusindvis af fotos, der ligger her på computeren, vi er vist oppe på noget der ligner 30.000, så der er underholdning til at par timer.
Jeg lægger lidt i mapper, lidt blog, lidt strik, lidt ferie, lidt børn eller rettere en hel masse af det hele og hvor er der bare meget at glæde sig over i alle de skønne momenter, som er fanget.
Heldigvis…
Billedet her af Amanda sender mig lige tilbage til en varm og stille juliaften på Silkeborg søerne for et par år siden.
Sejltur i svigerfars båd med madpakker og badetøj og nedgående sol.
Ferietid.
Sommer.
Ferietid og sommer er det også denne aften, bare uden sol og varme.
Det vil sige varme har vi –
fra brændeovnen.
Og den er der da sikkert også et billede af et eller andet sted…