Amanda i Warhol-udgave.
Der er masser at muntre sig med hos Photofunia…
Vi har vist ikke været linet op til familiefoto siden vores bryllup for 6 år siden, men hvis man ikke skulle på sådan en dag som i dag, hvor når skulle man så?!
Det var ikke en let opgave for Helle at få samling og styr på tropperne, men her er vi og hvor er det egentlig hyggeligt at se mig selv sammen med de andre 4, jeg plejer jo at stå på den anden side af kameraet…
Vi er alle glade, varme, mætte, fjollede, ømme, opløftede, lettede og til-benet-trætte nu, børnene sover og det samme gør vi voksne lige om et øjeblik, men vi kan lægge os på puden med en god fornemmelse inden i og i visheden om, at alt blev som Laura havde ønsket og håbet.
Alt har været perfekt, helt i top, lige med undtagelse af opvaskemaskinen, der valgte at dø under den sidste vask lige inden gæsterne kom!
Godt vi har mange viskestykker…
Jeg har været ved at tage nogle fotos af mig selv, lidt for sjov og så lidt til profilbilleder, og hvis jeg ikke vidste det før, så ved jeg det i alle tilfælde nu:
Jeg har et rent horn!!
Det er nogle ret spøjse vinkler, der er på nogle af billederne, især når jeg nu regnede med, at det var frontale knips…
Ellers ligner det vist meget godt, lettere rynket, lettere grå, tykke brilleglas og mere huld på kinderne end i de yngre dage.
Og så redder en god foundation sgi ret meget…