Jeg suser omkring på Ravelry hver eneste dag, næsten da, for der er så meget inspiration og strikkeguld at hente.
For en tid siden kom jeg forbi smukke Vega, men dengang var der ikke skrevet mønster til den.
Det er der nu!
Og jeg har skyndt mig at købe det!!
Og også skyndt mig at slå op til en lille lækker og blød grå udgave til Sia.
I størrelse 1 år så hun har noget at holde varmen i, når det igen bliver mørkere og koldere…
Min Vega bliver strikket i garn fra Drops, en blød og smidig baby merino, som jeg synes er rigtig god til strik til de mindste.
Hvis du også føler dig fristet af Vega, den lille klare stjerne, så kan den købes til download lige her på Signes blog og selvfølgelig også på Ravelry.
Og mens vi nu alligevel er ved Signe, så har hun jo også lavet den smukke Nova, som et par stykker i blogland allerede har kastet sig over.
Det er ikke ting, som jeg har lyst til at strikke, at der er mangel på.
Den rillede jakke ligger stadig og venter på de knapper, der burde monteres, så jakken kan bruges og bæres.
De kragetæers-skrevne notater på strikkeriet ligger stadig og venter på den renskrivning, der burde klares, så andre udgaver kan strikkes.
To ting på to-do-listen, der burde klares, hvis jeg ellers kunne finde orken, der er skredet…
Jeg vil hellere bare strikke (og nu også hækle) –
alt det andet, der kommer efter, at ulden er smuttet af pindene, det er jeg ikke så forelsket i.
Så i stedet for knapper og skriverier har jeg strikket en “lille” prøve på riller i dobbelt og enkelt supersoft.
Det er ikke så ringe endda!
Slet ikke endda!!
Jeg må hellere forsøge mig med en model, der bare er strikket i ensfarvet og så finde en anden uldglad kvinde, der med smil vil bære den stribede udgave…
Forårsjakken er færdig og jeg er helt og aldeles tilfreds.
Altså så tilfreds som man nu kan blive, når man ikke har fået valgt knapper og derfor ikke kan få jakken på endnu.
Men det kan fikses i en håndevending, når der er knappeåbent i morgen og det vil jeg så glæde mig til…
FAKTABOKS
Mønster Forårsjakke efter eget oplæg i str et sted mellem M og L
Garn ca 320 g supersoft i en grå-rosa-tone og mindre end 1 nøgle Noro Sekku
Pinde Addi Turbo 3.5 og 4 mm
Egne krumspring Dem er der jo mange af, da jakken er kommet fra hovedet og ned på pindene, ingen udregninger på forhånd, bare strikning på fornemmeren og til faconen passer. Det gjorde den i først forsøg, så det har været en let fødsel. Jakken er strikket i glatstrik med retstrikkede kanter.
Jeg har strikket glatstrik for at få lidt hold på jakken, tænkte at ene ret ville vokse og vokse og vokse, indtil jeg pludselig var klædt i ankellang frakke og det er jo ikke meningen med en jakke. For at få bølgeeffekten har jeg strikket “omvendt” på de lyse riller, altså vrangen ud på det glatte og så ladet de farvede riller forsvinde lidt ind.
Markeringen af taljen med det retstrikkede stykke gør sig ret godt, når jakken er på. Jeg får faktisk en talje, og den har jeg ledt efter en tid vil jeg sige.
Ærmerne er smalle, men ikke smallere end at der kan være en tynd tunika eller lækker t under, de sidder godt til ved håndleddet med en lidt fast manchet. Om ærmerne vokser lidt i brug, det vil tiden vise, men de vil så kunne blive oppe på plads med de faste riller forneden.
Jeg vil kaste mig ud i en ensfarvet model, når lige det rette tynde og langtløbende garn kommer i hus, for jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det kulørte kun vil komme på ved særlige lejligheder, mens en roligere udgave vil blive en yndlings.
Hvorfor fa’en strikkede damen så en regnbue, kan man så spørge sig?!
Fordi damen blev lun på Sekku’en og måtte se, hvad den kunne sammen med det tykkere garn.
